pizza med tomat

Fuldkornsbund – pizza

Hvornår kan man kalde et hjemmelavet brød for et fuldkornsbrød? Som hovedregel gælder, at når halvdelen af melet er fuldkornsmel, så er brødet et fuldkornsbrød. Anvendes 1 kg mel i opskriften, skal minimum 500 g være fuldkornsmel. Fuldkornsmel er grahamsmel, rugmel (ekstra groft) og alt det mel, der hedder noget med fuldkorn (fx fuldkornshvedemel, fuldkornsspeltmel etc).

Pizza er en fantastisk spise, når der skal anvendes rester. Der er næsten ikke grænser for, hvad der kan kommes på en pizza, så alle de dejlige grøntsagsrester der ligger i køleskabet kan her få nyt liv. På den måde bliver pizza også en meget billig spise.

Her får du opskriften på en knaldsund fuldkornspizza:
3 pizzaer

2,5 dl lunken vand
15 g gær
Ca. 190 g fuldkornsmel
Ca. 190 g hvedemel
1 tsk. salt

Gæren opløses i vandet. Tilsæt mel og salt og rør til du har en fast dej, der kan æltes.
Lad evt. dejen hæve i 30 min. imens fyldes forberedes.
Del dejen i 3 stykker og rul dejen ud på et meldrysset bord.
Jeg lavede denne pizza på en pizzasten, hvilket fungerer rigtig godt, og giver en dejlig sprød bund.

Pizzasovs
Denne sovs er nok til 2 portioner af ovenstående dejmængden. Jeg fryser gerne den anden halvdel ned, så har jeg nem pizzasovs til næste gang, der skal laves pizza.

1 dåse hakkede tomater
1 stor dåse tomatpure
1 tsk. timian, tørret
1 tsk. oregano, tørret
1 chili (ikke alt for stærk)
1/2 tsk. paprika

Alle disse ingredienser blendes sammen til en ensartet masse og er herefter klar til brug.

Til denne pizza anvendte jeg følgende topping:
– Forårsløg
– Champignon
– Oliven
– Squash, i meget tynde strimler
– Ost

Bag pizzaen nederst i ovnen ved 225 grader (forvarmet) i 10-15 min.

Print Friendly

Skriv et svar