Gulerodskage

Her er en skøn gulerodskage uden æg og mælk, hvilket gør at selve kagedejen faktisk er vegansk – dette gør dog ikke spor ved smagen. Jeg har tilføjet fuldkornsmel, for at højne fiberindholdet i kagen, og det kan faktisk ikke smages ved den endelige kage. Topping på en gulerodskage er sædvanligvis glasur af flødeost og/eller smør, men alt kan lade sig gøre. Blot at drysse lidt flormelis over kagen er skønt. Til sidst ved opskriften her får du en herlig version af glasur, som passer perfekt til denne gulerodskage.

Her er kage nok til omkring 18 personer
400 g fintrevne gulerødder
3 dl fuldkornsspeltmel eller fuldkornshvedemel (hvedemel kan også anvendes)
4,5 dl hvedemel
5 dl sukker
2 tsk. bagepulver
3/4 tsk. salt
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. allehånde, stødt
1 tsk. muskatnød, stødt
1,5 dl olie
4 dl vand

  • Gulerødderne skrælles og rives fint.
  • Bland de tørre ingredienser først. Tilsæt herefter olie, vand og gulerødderne.
  • Hæld kagen i en smurt form (med olie) eller beklæd formen med bagepapir.
  • Dejen passer til en bradepande ca. 40×40 cm, men du kan også dele dejen og lave kagen i forskellige forme. Kagen skal maks være 2 cm høj inden den bages, er den for høj bliver kagen for klæbrig.
  • Bag kagen ved 180 grader i ca. 50 min. til kagen har fået en fin farve og der ikke hænger dej ved, når du stikker en kødnål i kagen.
  • Afkøl kagen – den kan med fordel fryses og gemmes til en anden dag.

Flødeglasur
350 g flormelis
1 tsk. appelsinsaft
Skal af 1/2 økologisk appelsin
Evt. lidt plantesmør (kan udelades)
Pynt: Valnødder

  • Alle ingredienserne blandes en en fin og blød masse, skal ikke være flydende, men blød. Fordel ud over gulerodskagen og pynt med halve valnødder.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar