safe_image (12)

Peanutknuder med chili

Peanutbutter kan bruges til mange ting. Her er det i brød. Sammen med chili bidrager peanutbutter til en helt fortrinlig smag. Knuderne inderholder mange fibre fra hvedeklid, men alligevel er knuderne utrolig luftige og lette. De kan spises ved brunchbordet, om eftermiddagen, i madpakken, selv til chili con carne er de skønne. Den samlede hævetid er 1 time og 20 min., hvorfor knuderne er perfekte som et lille bageprojekt om eftermiddagen.

Ca. 20 knuder
5 dl lunken vand
1 dl peanutbutter
50 g gær
1-2 stk. chili
100 g hvedeklid
1 tsk. honning
1/2 tsk. salt
550-600 g hvedemel

  • Smelt peanutbutter i en gryde (eller i en skål i mikroovnen ved fuld effekt, maks 800 W, i ca. 30 sek.), og hæld det i en stor skål (evt. røremaskine). Tilsæt vand.
  • Smuldr gæren i og rør rundt.
  • Fjern frøene fra chilierne og hak dem fint.
  • Rør chili, hvedeklid, honning, salt og hvedemel (lidt efter lidt) i, og ælt dejen smidig.
  • Lad dejen hæve tildækket ca. 40 min.
  • Tril en portion af dejen til en fingertyk pølse og bind pølsen sammen som en knude.
  • Læg knuderne på en bageplade med bagepapir. De skal efterhæve tildækket i ca. 40 min.
  • Bag knuderne ved 200 grader i ca. 10 min.
  • Knuderne er færdige, når de lyder hule, når du banker på dem i bunden.
Print Friendly

Skriv et svar