Knækbrød med tomat

Knækbrød er nemt at bage, da det ikke skal æltes eller hæve. Disse knækbrød er fyldt med fibre. Dog er fedtindholdet højt, hvorfor knækbrødene skal spises med måde. Der er tilsat tomatpure til disse knækbrød – både for smagens skyld og udseende.

1 bageplade
1 dl solsikkefrø
1 dl græskarkerner
1/2 dl hørfrø
1/2 dl havregryn
1,5 dl fuldkornsmel fx spelt, graham, eller hvede
1 dl vand
1/2 dl olivenolie
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
20 g tomatpure / tomatkoncentrat

  • Bland alle ingredienser til dejen sammen.
  • Kom dejen på et stykke bagepapir og læg et nyt stykke ovenpå.
  • Rul dejen tyndt ud med en kagerulle mellem de 2 stykker bagepapir.
  • Fjern det øverste stykke bagepapir og skær ridser i dejen, så dejen kan brækkes i passende stykker efter bagning.
  • Bag knækbrødene ved 180 grader i 20-25 min.
  • Opbevar dem i en lufttæt beholder.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar