Billede 26-10-2016 07.08.54

Knækbrød med chiafrø

Hjemmebagt knækbrød består ofte af frø/kerner, mel, olie og vand. I disse knækbrød er der hverken tilsat mel eller olie. Som erstatning herfor er der tilsat æg samt anvendt en særlig egenskab ved hørfrø og chiafrø. Ved at lægge disse frø i vand dannes der nemlig en “slim-agtig” konsistens, som er med til at holde sammen på disse knækbrød. Idet der ikke er tilsat mel er knækbrødene glutenfri. Chiafrø er meget populært. De indeholder omega-3-fedtsyrer, som primært ellers findes i fede fisk og er desuden rige på protein.

1 bradepande
1 dl chiafrø (du kan også bruge hørfrø)
1/2 dl hørfrø
2 dl koldt vand
1 æg (eller 1 dl vand)
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkefrø
1 dl græskarkerner
1,5 dl valnødder
1 tsk. bagepulver
1 lille tsk. salt

  • Chiafrø og hørfrø lægges i vandet i ca. 15 min. til der dannes en slimet masse.
  • Imens forberedes resten: Æg, sesamfrø, solsikkefrø og græskarkerner blandes i en skål.
  • Valnødderne hakkes semi-fint.
  • Bland valnødder, bagepulver og salt i skålen.
  • Tilsæt de slimede chiafrø og hørfrø og bland dejen godt sammen.
  • Læg dejen ud på et stykke bagepapir og læg et nyt stykke bagepapir ovenpå. Rul dejen tyndt ud mellem disse to stykker bagepapir. Dejen skal ca. være 2-3 mm tyk.
  • Fjern det øverste lag bagepapir og skær evt. forsigtigt ridser i dejen til passende stykker.
  • Bag knækbrødene ved 175 grader i 45-50 min.
Print Friendly

2 tanker om "Knækbrød med chiafrø"

  1. Martin L. Toft

    Hej Katrine. Fantastisk opskrift! Chia´s pris p.t. skyldes den, forståelige, stærkt stigende globale efterspørgsel efter dem – 2012 var året, hvor der var større efterspørgsel end udbud. Den gode nyhed er, at produktionen af dem også stiger kraftigt. Derfor nedsættes prisen på Original Chia fra januar med knap 20% og vi forventer en yderligere nedsættelse medio 2014. Mvh Martin, Original Chia.

    Svar

Skriv et svar