Mandel- og banancreme (sund nutella)

Færdiglavet købt nutella er fyldt med sukker. Her er en sund version helt uden tilsat sukker. Som sødemiddel bruges dadler og banan. Børn er vilde med denne supersunde udgave af nutella, så du kan med god samvittighed lave rugbrødsmadder med dette til madpakken. Dette “choko”-pålæg kan også bruges som fyld til kanelsnegle, i stedet for remonce, så det bliver til “choko”-snegle. Det kan også anvendes som fyld til pandekager og helt sikkert meget mere. Opskriften stammer herfra, hvor der er mange andre gode forslag til vegetarisk pålæg.

5 dl smørepålæg
1 dl mandler
50 g dadler (uden sten) – ca. 9 stk.
1 stor moden banan
3 dl vand
2 spsk. kakaopulver
1 spsk. maizenamel (eller hvedemel, kartoffelmel = tilsættes for at gøre cremen tyk)
1/2 dl kokosmel (valgfrit)

  • Blend mandler, dadler og bananen i en foodprocessor.
  • Tilsæt vand, kakaopulver og mel (evt. kokosmel) og blend til en fin ensartet masse.
  • Kom dernæst massen i en gryde, og giv det et kort opkog i ca. 1 min. Dette gøres for at massen bliver tykkere og samtidig dræbes eventuelle bakterier, så holdbarheden forlænges.
  • Opbevares i tætsluttende beholder i køleskabet. Holdbarheden er ca. 2 uger.
  • Spises afkølet på brød.
Print Friendly, PDF & Email

4 tanker om "Mandel- og banancreme (sund nutella)"

    1. Katrine Eld Forfatter

      Det kan være en rigtig god ide at sætte dem i blød lidt, hvis de er meget tørre og du vurderer det vil være ekstra hård at blende dem. Det gør processen i foodprocessoren nemmere jo blødere dadlerne er.

      Svar
  1. helle

    Jeg synes umiddelbart at ‘cremen’ virker lidt tynd, men har lige sat på køl og afventer et mere fast resultat, når den er afkølet. Brugte friske dadler..

    Svar
    1. Katrine Eld Forfatter

      Hej Helle.
      Jeg håber din creme blev tykkere efter hvile i køleskabet. Evt. kan du tilsætte lidt mindre vand næste gang.

      Svar

Skriv et svar