Speltsalat

Speltsalat med spinat og appelsin

Spinat er kendt for at indeholde en hel del jern. Og hvad er jern godt for? Jern hjælper med transporten af ilt i kroppen. Dette skyldes at jern er en del af de røde blodlegemer, og det er netop de røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Derudover er jern vigtigt i forhold til immunforsvaret. For at øge optagelsen af jern er det en god ide at spise C-vitaminholdig mad i samme måltid. Derfor har jeg i denne salat brugt appelsiner, som både bidrager med sødme og syrlighed, samtidig med at de indeholder C-vitamin.

4 personer
200 g speltkerner
1 skalotteløg (eller 1/2 almindelig)
120 g hakket spinat fra frost
1 knsp. stødt muskatnød
1/2 frisk chili
Salt og peber
1/2 tsk. sirup
2 appelsiner

  • Kog speltkernerne i ca. 20-30 min i rigeligt vand. Hæld det overskydende vand fra.
  • Snit skalotteløget fint og svits det i lidt olie til det er gyldent.
  • Tilsæt hakket spinat, muskatnød, finthakket chili, salt og peber. Svits til spinaten er tøet op.
  • Bland de kogte speltkerner og sirup sammen med spinatblandingen.
  • Skræl appelsinerne og skær den i mundrette stykker.
  • Anret i en fin skål og pynt med appelsinstykkerne
  • Server til et stykke kød (fx kylling, farsbrød, frikadeller).
Print Friendly

Skriv et svar