Photo 14-04-14 14.25.32

Bananbrød med blåbær

Her er et supersundt fuldkornsbrød sødet med banan. Det passer fortrinligt til morgenmad og brunch, men er også skønt i madpakken, om eftermiddagen og til aftenkaffen. Nemheden er i top, da brødet er bagt med bagepulver og natron, så der er ingen hævetid. Du kan forme brødet som du ønsker: i muffinsforme, som et stort brød eller i små rugbrødsforme, som på billedet. Denne opskrift er også helt fantastisk til at bruge overmodne bananer på, som ellers ikke er meget værd.

12 små rugbrødsforme eller 1 stor rugbrødsform
125 g fuldkornshvedemel eller grahamsmel
100 g hvedemel
50 g havregryn
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
1/2 tsk. salt
2 æg
1 spsk. rapsolie
2 spsk. skyr/yoghurt
4 meget modne bananer
250 g blåbær, frosne

  • Forvarm ovnen til 175 grader.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Pisk æg og olie godt sammen. Tilsæt skyr.
  • Mos bananerne med en gaffel og bland dem i æggemassen.
  • Vend æggemassen i melblandingen og tilsæt de frosne blåbær.
  • Pas på ikke at overblande – så alt bliver blåt.
  • Dejen fyldes i forme.
  • Muffinsforme bages i 20 min.
  • Små rugbrødsforme bages i 30 min.
  • En stor rugbrødsform bages i 1 time.
Print Friendly

7 tanker om "Bananbrød med blåbær"

  1. Pingback: Sunde bananmuffins

  2. Jeanette

    Vi har efterhånden bagt disse brød en del gange herhjemme, da især min ældste søn er vild med dem. I dag havde jeg taget I-paden med ud i køkkenet med opskriften, da jeg havde forlagt papirudgaven. Min søn spørger så, hvem det er på billedet. Jeg fortæller, at det er hende, som har lavet opskriften, og han udbryder “Jeg elsker hende!”

    Svar
  3. Rita

    Du har tidligere haft den lækreste opskrift på bananbrød med chiafrø – hvor er den mon blevet af?

    Svar
    1. Katrine Eld Forfatter

      Hej Rita. Jeg har blot mistet billedet til opskriften, og fjernede den derfor. Men nu du efterspørger opskriften sætter jeg den op uden billede, så må det komme i fremtiden. Dejligt du synes om opskriften.

      Svar
    1. Katrine Eld Forfatter

      Hej Monica. Jeg har regnet på det og der er 167 kcal (703 kJ) pr 100 gram, hvis du bruger 4 bananer på 100 g hver. Derudover kan jeg oplyse følgende også pr. 100 g: 3,4 g fedt, 27,5 g kulhydrat, 5,2 g protein og 2,9 g fibre.

      Svar

Skriv et svar