Pitabrød med hytteost og laks

Den 4. mest spiste fisk i Danmark er laksen, kun overgået af tun på dåse, rødspætte og sild. Laksen kan veje op til 40 kg og lever i saltvand, men yngler i ferskvand, dog er mange af de laks vi køber i supermarkedet opdrættede i havbrug. Ernæringsmæssigt er laks en fed fisk, med 8 g fedt pr. 100 g, hvor 3 g af dette fedt er den meget sunde n-3 fedtsyre. Laks har et højt indhold af D- og E-vitamin, samt mineralerne zink, jod og selen. Alt i alt er laks en sund og favorabel spise.

2 personer
2 stk. pitabrød
200 g hytteost
Salt og peber
Chiliflager, tørrede
1 lille romainesalat
100 g røget laks
Citronskal fra 1/2 citron

  • Del pitabrødene, så du får 4 runde cirkler.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Fordel hytteost på hvert pitabrød, og smør det ud til kanten.
  • Krydr med salt, peber og lidt tørrede chiliflager.
  • Bag pitabrødene i ovnen ved 200 grader i 5-10 min., til osten får lidt farve.
  • Riv romainesalaten i grove stykker.
  • Fordel romainesalat og røget laks over de lune pitabrød og riv lidt citronskal henover.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar