Hybenskum i lagkage

Fantastisk lækker lagkage fyldt med de ultrasunde hyben, som netop nu er i sæson (august) og helt gratis kan plukkes i den danske natur. Du kan her læse om hvordan du nemt renser hyben, og om hvor sunde hyben egentlig er.

Det er ofte brugt at blande hindbær i flødeskum til lagkage, her har jeg brugt hyben, som giver en dejlig orange nuance. Bunden har bid og sprødhed, som passer perfekt til den bløde hybenskum, som samler lagkagen.

Hybenmarmelade
4 marmeladeglas
800 g rensede rå hyben – rensning af hyben
Vand
350 g sukker

  • Kom hyben i en kasserolle og fyld op med vand – indtil alle hyben er dækket til.
  • Lad dette koge i 20 min.
  • Tilsæt sukker og kog yderligere 10 min.
  • Blend marmeladen med en stavblender til du har en tyk pure – konsistensen må gerne være som en tyk havregrød.
  • Hæld marmeladen på rengjorte skoldede glas.
  • Holdbarheden for uåbnet marmelade er ca. 2 måneder, efter åbning holder marmeladen ca. 1 måned – hvis ikke den er spist inden!!

6-8 personer
Lagkagebunde
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 æg
100 g smeltet smør
4 spsk. mælk eller vand
75 g sukker
Skal fra 1 økologisk citron

  • Bland hvedemel, bagepulver og vanilje i en skål.
  • Del æggene i blommer og hvider.
  • Rør blommerne sammen med smeltet smør, mælk/vand, sukker og citronskal.
  • Pisk hviderne stive.
  • Vend de tørre ingredienser med de våde, og rør dejen godt sammen.
  • Vend forsigtigt æggehviderne i dejen. Dejen kan godt virke tør og tung, men det er meningen.
  • Fordel dejen i en springform foret (Ø 18 cm) med bagepapir.
  • Bag bunden ved 175 grader i ca. 30-35 min.
  • Lad herefter bunden køle af.
  • Skær bunden over på langs med en brødkniv.

Hybenskum:
2,5 dl piskefløde
200 g hybenmarmelade

  • Pisk fløden til skum.
  • Bland hybenmarmeladen i flødeskummet.
  • Læg den nederste bund på et kagefad, fordel halvdelen af den herlige hybenskum herpå og smør det ud.
  • Slut af med den øverste bund og fordel den sidste halvdel af hybenskum herpå.
  • Pynt evt. med revet mørk chokolade.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar