Kikærtenutella

Her er en hummus forklædt som nutella. Ganske få ingredienser skal der til for at lave en ultranem og ultrasund nutella. Brug dette som pålæg på rugbrød, franskbrød eller knækbrød. Denne sunde nutella er både glutenfri, laktosefri og uden tilsat sukker. Sødmen kommer fra dadlerne. Kikærter har et højt indhold af protein og kostfibre, og indeholder A og E- vitamin, B-vitaminet folat, og mineralerne kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern og zink. Alt i alt er kikærter supersunde, og mætter rigtig godt grundet proteinindholdet og det høje kostfiberindhold. Sæt kikærterne i blød i minimum 10-12 timer. Kog dem herefter i nyt, friskt vand i cirka 1 time. Du kan også få kikærter på dåse. De skal ikke sættes i blød eller koges.

1 stort glas
250 g kogte kikærter (evt. fra dåse)
250 g dadler (friske eller tørre uden sten)
3 spsk. kakao
1 dl vand

  • Alle ingredienserne blendes til en fin creme i blender eller foodprocessor.
  • Opbevares på køl, hvor holdbarheden er ca. 1 uge.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar