Filotrekanter med feta og hytteost

Mange opskrifter ligende denne (eksempelvis samosa) indeholder ofte spinat eller andre grøntsager. Disse filotrekanter er helt neutrale. Du kan sagtens spice dem op ved eksempelvis at tilsætte chili, revne gulerødder, hakket oksekød eller andet. De kan spises som det sprøde element til en suppe, som en picnic-snack, i madpakken eller som en hapser til et glas hvidvin.

Filodej kan være svært at arbejde med, fordi den er skrøbelig og let knækker, hvis den tørrer ud. Det gør den desværre meget nemt, derfor er det vigtigt at filodejen holdes fugtig hele tiden. Optø dejen i køleskabet. Dejpladerne foldes forsigtigt ud efter optøning og dækkes med et let fugtigt klæde, hvorfra man tager en plade frem ad gangen – ellers tørrer pladerne ud og bliver helt porøse. Når du arbejder med dejen, kan det være en god ide at pensle med lidt olie, så dejen er nemmere at håndtere.

Ca. 12-16 stk. (afhængig af hvor store du laver dem)
1 rulle filodej
150 gram feta
75 gram hytteost
2 æg
1 bundt persille
Salt og peber
Olivenolie
20 g parmesan

  • Tø filodejen op i køleskabet i 3-4 timer, så den er klar til brug.
  • Smulr feta og bland det med hytteost, æg, finthakket persille, salt og peber.
  • Skær hver plade filodej i 3 lange strimler.
  • Læg en skefuld fyld i venstre hjørne af strimlen og fold den sammen til en trekant.
  • Fold skiftevis mod højre og venstre, til fyldet er pakket helt ind i hele strimlen.
  • Pensl dejen med olivenolie og drys med parmesan.
  • Bag dem ved 200 grader til de er gyldne – ca. 15 minutter.

Tip:
Disse filotrekanter kan spises med en ærtepure:
Frosne ærter overhældes med kogende vand. Tilsæt bouillon.
Hæld noget af væsken fra igen og blend ærterne til en pure.
Jo mindre væske – jo tykkere konsistens.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar