hytteostlasagne

Hytteostlasagne

Lasagne uden kød – ja, det kan sagtens lade sig gøre samtidig med at smagen er i top. Ikke engang proteinmængden er lav i denne lasagne, faktisk er proteinindholdet på hele 25 E%, og fedtindholdet 22 E% og så til sidst kulhydratindholdet på 53 E%. Dermed er denne lasagne et genialt og  sundt aftensmåltid med denne energifordeling. Server en grøn salat eller grøntsagsstave til.

4 personer
2 stk. gulerødder (200 g)
2 fed hvidløg
1 grøntsagsbouillonterning + 1/2 dl kogt vand
1 dåse hakkede tomater (400 g)
250 g hytteost
70 g tomatpure
1 spsk. timian
1 spsk. oregano
Salt og peber
1/2 tsk. muskatnød
1 tsk. spidskommen
200-250 g fuldkornslasagneplader
50 g revet ost

  • Riv gulerødderne groft, og pres hvidløgene
  • Opløs bouillonterningen i det kogte vand.
  • Bland gulerødder, hvidløg, bouillon, tomater, hytteost, tomatpure, timian, oregano, salt, peber, muskat og spidskommen i en stor skål.
  • Dæk bunden af et ildfast lasagnefad med sovsen og fordel lasagneplader ovenpå.
  • Forsæt skiftevis med sovs og lasagneplader og slut af med sovsen.
  • Drys revet ost på toppen af lasagnen.
  • Bag lasagnen midt i ovnen ved 200 grader i ca. 40 min. til den er gylden.
Print Friendly

Skriv et svar