Hjemmelavet proteinbar

Det kan sagtens lade sig gøre at lave hjemmelavede proteinbarer. Jeg har anvendt hampeproteinpulver, som kan købes i helsekostbutikker. Og du tænker nok hamp – hmm – er det ikke noget med cannabis og den slags. Og nej, der findes forskellige arter af hamp, hvor kun den ene art anvendes til cannabisproduktion. Lige præcis den hamp som er anvendt til hampefrøolie og hampeproteinpulver, som vi kan spise, er kendetegnet ved at være propfyldt med sunde og nærende fedtsyrer og aminosyrer, hvilket gør den til en helt unik fødevare. Ved at bruge hampeprotein som “proteinpulver” sikrer du, at din krop får alle de essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Opskriften er med inspiration fra Sif Orellana.

Ca. 15
15 friske dadler eller tørrede bløde svesker
2 spsk. hampefrøolie
1 tsk. lakridspulver
50 g hampeproteinpulver
50 g tørrede tranebær
2 dl mandler

Drys:
Kokosmel

  • Blend det hele i en stærk blender eller foodprocessor.
  • Drys bunden af en lille bradepande med kokos og læg massen oven på og fordel (mas) massen ud.
  • Drys med kokos øverst.
  • Pak evt. proteinbarerne ind i lidt madcellofan til madpakken.
  • Barerne kan i øvrigt med stor fordel fryses ned og tages op enkeltvis til søde lejligheder.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar