Fladbrød med chiafrø

Disse skønne fladbrød med smag af pizza, er fantastiske til mellemmåltid. Hvis du bruger mandelmel til opskriften er de glutenfri, og samtidig er de også veganske. Chiafrø er supersunde frø og rige på omega-3 fedtsyrer og protein. Opskriften er fra bogen Mirakelfrøet chia af Mette Bender og Søren Lange.

12 små stk.
4 spsk. chiafrø
4 spsk. varmt vand
8 spsk. mandelmel* (du kan også bruge alm. hvedemel)
2 tsk. tørret basilikum
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
5 spsk. fintrevet gulerod
4 spsk. soltørrede tomater, hakket
2 spsk. græskarkerner, hakket
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg, presset

  • Blend chiafrøene i en kaffekværn eller minihakker.
  • Bland chiafrø og varmt vand, og lad det stå i 10 min.
  • Bland mandelmel, basilikum, salt og bagepulver.
  • Tilsæt de opløste chiafrø og bland godt.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og bland det godt.
  • Lav 12 kugler af dejen og pres dem flade og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem ved 190 grader i ca. 20 min. eller til de er gyldne.
  • Opbevares i frysepose eller lufttæt beholder. Du kan sagtens fryse disse fladbrød.

*Mandelmel: Blend hele mandler i en minihakker eller blender, og du har fremstillet din egen mandelmel.

Print Friendly, PDF & Email

2 tanker om "Fladbrød med chiafrø"

Skriv et svar