Billede 08-05-15 17.33.25 - Copy

Kartoffelpizza med pesto

Når du i fremtiden koger kartofler, så kog gerne lidt ekstra. Rester af kartofler kan nemlig på magisk vis forvandles til en ultralækker kartoffelpizza på inden tid.

Fuldkornspizza
3 pizzaer – ca. 25-30 cm i diameter
2,5 dl lunken vand
15 g gær
Ca. 190 g fuldkornsmel (fuldkornshvedemel)
Ca. 190 g hvedemel
1/2 tsk. salt

  • Gæren opløses i vandet. Tilsæt mel og salt og rør til du har en fast dej, der kan æltes.
  • Lad dejen hæve i 30 min.
  • Del dejen i 3 stykker og rul dejen ud på et meldrysset bord til en tynd pizzadej.

Fyld
3-4 kogte kartofler per pizza (dvs. 9-12 kartofler passer til pizzadejen ovenfor)
1,5 dl pesto (køb gerne en god økologisk grøn pesto)
150 g revet ost

  • Skær kartoflerne i skiver.
  • Smør den grønne pesto ud på hver pizzabund.
  • Læg skiver af kartofler over og drys med ost
  • Bag pizzaen ved 225 grader på nederste rille i ca. 10-15 min.
  • Tip: Anvend en saks til at skære/klippe dejen ud med – det er meget nemmere end et pizzahjul.
Print Friendly

Skriv et svar