Billede 25-05-15 14.36.11

Proteinbar med banan og chiafrø

Med hampeproteinpulver sikrer du at din krop får alle de essentielle amimosyrer, større mæthed og hurtigere restitution efter træning. Proteinpulveret kan bruges om morgenen i smoothies eller om aftenen i supper eller over grøntsagsretter, de dage hvor du ikke spiser kød. Pulveret er helt ideelt hvis du er vegetar/veganer. Engang imellem laver jeg en energibar, hvor jeg har tilsat hampeprotein, og du får her en opskrift på disse barer. Du kan nemt dem opbevare dem på køl og tage en bar samt nogle gulerødder med som et mellemmåltid eller spise efter træning.

Hampeprotein adskiller sig fra mange andre typer proteinpulver, idet det indeholder alle essentielle aminosyrer i det forhold, som kroppen har brug for, og i en form, som er letoptagelig og anvendelig for kroppen.

Hvis du bruger glutenfri havregryn bliver disse barer også glutenfri.
Inspirationen til disse proteinbarer er hentet fra bloggen My new roots, som i øvrigt er en skøn blog.

Giver ca. 20 stk. (afhængig af størrelsen du skærer dem ud i)
2 spsk. chiafrø
6 spsk. vand
135 g havregryn
110 g mandler
75 g kokosmel
50 g hampeproteinpulver
40 g sesamfrø
2 spsk. birkes
2 tsk. kanel, stødt
1/2 tsk. salt
3 stk. bananer
0,5 dl olie
3 spsk. honning
155 g tørret frugt (svesker, dadler, rosiner, tranebær, abrikoser m.m.)

  • Chiafrø blandes med vand og stilles til side – i minimum 15 min.
  • Bland de tørre ingredienser: havregryn, mandler (hakket), kokosmel, proteinpulver, sesamfrø, birkes, kanel og salt.
  • Bland de våde ingredienser: Bananerne moses med en gaffel tilsæt olie, honning og tørret frugt skåret i små tern. Tilsæt chiablandingen.
  • Bland de våde ingredienser med de tørre til en ensartet masse.
  • Bred massen ud på et stykke bagepapir og form med hænderne (evt. let fugtet) en firkant (ca. 20×20 cm) således at du får 1 kæmpe bar som er ca. 1 cm i højden.
  • Bages ved 180 grader i ca. 20-25 min.
  • Herefter afkøles den og skæres så i små barer.
  • Opbevares i lufttæt beholder i køleskabet, og kan holde sig ca. 7 dage.
  • Tip: Du kan også med fordel fryse nogle af barerne, så du til travle dage har noget nemt at tage op.
Print Friendly

Skriv et svar