auberginebåde

Auberginebåde

Tapas er oprindeligt fra Spanien og består af en masse små lækre retter, som kan spises som forretter eller sættes sammen til et større måltid. Det er utrolig hyggeligt at spise tapas, og kan sagtens bruges som fin gæstemad. Den originale titel på denne ret er “berenjenas con miel” som betyder friterede auberginer med honning. Som alternativ til friturestegningen er auberginerne i denne opskrift ovnbagt. Opskriften er fra bogen Green Kitchen Rejser af David Frenkiel og Luise Vindahl, jeg har blot tilsat paprika til opskriften. Jeg har både brugt auberginer og squash og begge blev supergode. Udenpå er grøntsagsbådene sprøde, salte og syrlige, og indeni er de bløde som smør og kombinationen med den søde honning fuldender smagsoplevelsen.

1 aubergine
1 squash
5 dl mælk eller vand
100 g majsgryn eller polenta
2 tsk. salt
1 tsk. paprika
Olivenolie

Tilbehør:
Revet skal af 2 lime (økologiske
2 spsk. flydende honning

  • Skær aubergine og squash i små både.
  • Læg dem i en stor skål, og hæld mælk eller vand over.
  • Lad dem ligge i mælk/vand i ca. 1 time, så bitterstofferne trækkes ud.
  • Vend majsgryn/polenta med salt og paprika i en dyb tallerken.
  • Tag auberginerne og squash op af mælken/vandet, og vend dem i majsgrynene, til de er dækket jævnt.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Dryp med olivenolie, og bag dem ved 220 grader i ca. 12 min. til de er gyldne og sprøde udenpå og bløde
  • indeni.
  • Server dem med et drys salt, revet limeskal og dyp dem i honning.
  • Auberginebådene kan være en del af et tapasbord eller spises som en forret.
Print Friendly

Skriv et svar