Spidskålspesto til pasta

Denne ret er perfekt i sommervarmen, og smager fortryllende godt. Betragt spidskålssalaten som en pesto til pasta, og du får spist en hel masse grøntsager, uden at bemærke det. Retten kan også bruges til madpakken eller picnic i det dejlige danske vejr. Lav gerne en stor portion, så har du nem mad til flere dage, da retten fint holder sig frisk i køleskabet i 4-5 dage.

4-6 personer
(mængden afhænger af hvor stort et spidskål du har fremskaffet)
1 helt spidskål
1 bundt basilikum
50 g mandler
100 g parmesan
4 spsk. olie
3 spsk. citronsaft
Skal af 1 citron, øko
2 spsk. sirup eller honning
Salt og peber

Tilbehør: Fuldkornspasta.

  • Fjern stok og de yderste blade fra spidskålen og vask den godt.
  • Snit kålen i en foodprocessor på det grove rivejern (du kan også snitte kålen meget fint i hånden).
  • Rist mandler på en tør pande, til de får lidt farve.
  • Hak basilikum og mandler semifint.
  • Spidskålen kommes i en stor skål sammen med mandler og basilikum.
  • Parmesan rives med en kartoffelskræller ned til kålen. Start fra toppen af parmesanen og arbejd dig nedad mod skorpen (jeg synes det er nemmest).
  • Tilsæt olie, citronsaft, citronskal, sirup, salt og peber og smag til.
  • Server denne spidskålspesto oven på pasta og nyd herligheden.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar