IMG_5630

Müslibar med honning

Det er nemt at lave sine egne müslibarer, og de smager med garanti bedre end de færdigkøbte af slagsen. Her ved du præcis hvad der er i, og du kan selv bestemme smagen ved eksempelvis at tilsætte chokolade, banan, kardemomme eller andet. Opskriften på disse müslibarer indeholder æg, appelsinsaft, olie og honning som de fire ingredienser der holder sammen på müslidejen. Andre opskrifter bruger kondenseret mælk eller smør. Inspirationen til opskriften her er fra Årstiderne.

15 stk.
1 æg
1/2 dl friskpresset appelsinsaft
4 spsk. rapsolie
1/2 dl honning
150 g havregryn
50 g kokosmel
60 g hvedemel
1 tsk. kanel (kan udelades)
1/2 tsk. bagepulver
150 g tørrede frugter (fx rosiner, tranebær, dadler, svesker, abrikoser)

  • Pisk ægget sammen med appelsinsaft, rapsolie og honning.
  • Tilsæt havregryn, kokosmel, hvedemel, kanel og bagepulver.
  • Hak de tørrede frugter i mindre stykker og ælt dem i dejen.
  • Kom bagepapir på en bageplade og bred müslidejen ud på papiret.
  • Pres den ud, til den er ca. 1,5 cm i højden.
  • Bages i ovnen ved 185 grader i 25-30 min.
  • Lad den afkøle og skær den efterfølgende ud i passende stykker.
  • Opbevares ved stuetemperatur i en lufttæt beholder evt. med bagepapir imellem lagene.
Print Friendly

3 tanker om "Müslibar med honning"

  1. christina

    Vil man kunne bruge kokosolie eller solsikkeolie istedet for rapsolie? Det har vi nemlig ikke lige, men til gengæld nogle svesker som bliver for gamle inden længe 😉

    Svar

Skriv et svar