Havregrynssmåkager med ingefær

De skønneste sprøde småkager med et smagstouch af ingefær. Småkagerne er uden æg, helt utrolig nemme at lave og fremragende til kaffen. Du kan lave småkagerne glutenfri, ved at anvende glutenfri havregryn og rismel. Småkagerne kan også gøres sukkerfri ved at erstatte sirup med yaconsirup (som dog er meget dyrt!). Denne opskrift er inspireret af en lignende opskrift fra Green Kitchen Stories.

25 stk.
140 g havregryn
4 spsk. mel
1 tsk. stødt ingefær
1 knsp. salt
100 g smør, smeltet
6 spsk. ahornsirup eller almindelig sirup
2 spsk. vand

  • Bland alle ingredienserne i en skål til en ensartet dej.
  • Læg 1 tsk. dej i klatter på en bageplade med bagepapir.
  • Glat klatterne ud med fingrene så tyndt som du kan (fugt evt. fingrene med vand, så dejen ikke hænger fast på fingrene).
  • Bages ved 180 grader i 15-18 min., indtil de er let gyldne på overfladen.
  • Lad småkagerne køle helt af før du flytter den fra bagepladen. Når de er varme, går de nemlig nemt i stykker, men når de er kolde, bliver de sprøde og lækre.
  • Opbevares i en kagedåse.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar