Billede 06-12-2015 18.24.28

Cookies (blanding) i glas klar til gave

Hjemmelavet kageblanding perfekt som gave til en du holder af. Dette er den ultimativt nemme udgave af at bage cookies. At blande indholdet fra glasset med æg og smør for til sidst at bage dem. Du kan bruge denne gave til værtindegave, julegave, fødselsdagsgave eller blot til en du holder af som fortjener en ekstra lille ting. I glasset på billedet er opskriften herunder ganget med 2, for på den måde at få flere smukke lag og flere cookies.

Til 20 stk.
Glas: 0,75 liter
1 dl sukker (evt. farin)
1,5 dl hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
1 dl havregryn
1 dl hakket chokolade
1 dl hakkede nødder

  • Bland alle ingredienserne i glasset i ovennævnte rækkefølge – start øverst.
  • Det kan være en god ide at blande hvedemel, bagepulver og vaniljepulver inden det kommer i glasset.
  • Luk glasset og pynt det som du ønsker.
  • Sæt en seddel på glasset hvorpå der står: Pisk 85 g blødt smør luftigt, tilsæt 1 æg og pisk godt. Ryst blandingen her i glasset og tilsæt det. Rør det sammen. Tril 20 kugler og læg dem på bageplader. Bages ved 180 grader i 9-12 min.
Print Friendly

5 tanker om "Cookies (blanding) i glas klar til gave"

Skriv et svar