De bedste fiskefrikadeller

Fisk er sundt! Det ved de fleste. Fiskefrikadeller er altid en sikker vinder, når det gælder fiskeopskrifter. Denne fiskefrikadelleopskrift er den bedste, jeg har prøvet. Det geniale er skal og saft af en citron, det gør farsen fantastisk frisk og lækker.

Til 2 personer
300 g torsk (uden skind og ben)
2 stk. forårsløg
1 æg
Saft og skal af 1 økologisk citron
1-2 spsk. fiberHUSK (kan udelades)
2 spsk. mælk
Salt og peber

  • Kom torsken i en foodprocessor og kør til du har en ensartet fiskefars.
  • Læg farsen i en skål.
  • Hak forårsløg i tynde skiver og tilsæt til farsen.
  • Tilsæt æg, skal og saft af 1 citron, HUSK, mælk, salt og peber og rør til alt er blandet godt.
  • Form 6-8 frikadeller og steg dem på en pande med olie eller smør. Steg dem ved svag varme i ca. 10-15 min.
  • Server fiskefrikadellerne med remoulade og kogte kartofler samt en simpel salat med agurk og appelsinstykker.

Tip
Du kan selv lave en remoulade ved at blande:
2 spsk. mayonnaise
1 tsk. sennep
1/2 håndfuld finthakkede drueagurker
1/2 tsk. karry
1 spsk. kapers
1/2 tsk. gurkemeje

  • Alle disse ingredienser skal blot røres sammen og remouladen holder sig fint i op til 14 dage i køleskabet.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar