Billede 04-09-2016 08.16.36

Luksus chokoladekage

Her kommer en opskrift på en rigtig dejlig chokoladekage. Herhjemme bages kagen ofte til gæster, særligt som dessertkage sammen med is og frugt. Den er også rigtig velegnet til en venindekomsammen eller måske til buffetbordet. Opskriften har en dejlig blød dej, der giver kagen en lækker konfektagtig konsistens efter bagning. Du kan variere kagen ved at tilsætte ekstra chokoladestykker, nødder eller frysetørret frugt.

8-10 personer
100 g smør
2 æg
3 dl sukker
2 dl hvedemel
3 spsk. kakaopulver
100 g hvid chokolade

    • Smelt smørret.
    • Pisk æg og sukker luftigt.
    • Tilsæt hvedemel, kakaopulver og smeltet smør.
    • Hak den hvide chokolade i små stykker og tilsæt til dejen.
    • Hæld dejen op i et fad (20 x 30 cm) eller en tærteform eller en rugbrødsform.
    • Formen skal være smurt med smør eller beklædt med bagepapir.
    • Bag kagen ved 180 grader i 20-25 min.
Print Friendly

Skriv et svar