billede-29-09-2016-17-26-52

Peanutbutter oreo

Små sandwichkager bestående af 2 chokolade småkager med cremet sødt fyld. De er elsket over hele verden. Oreos er en del af top 10 listen med den bedste marketing af fødevarer, hvor blandt andet Coca Cola, McDonald og Heinz ligeledes brillere. Denne “chokolade sandwich cookie” så dagens lys første gang i 1912, og er den anden bedst solgte cookie siden da. Der produceres utallige smagsvarianter, hvor det største udvalg er at finde i USA. Lige her får du en suveræn opskrift med peanutbutterfyld, som absolut er vanedannende.

20 stk.
Småkager:
165 g hvedemel
45 g kakaopulver
100 g sukker
90 g smør
1 æg

Fyld:
60 g smør
80 g peanutbutter, creamy eller crunchy
90 g flormelis

  • Bland hvedemel, kakaopulver og sukker i en skål.
  • Tilsæt herefter smeltet smør og æg og bland det hele godt sammen.
  • Tilsæt evt. lidt mælk eller vand, hvis dejen er meget tør.
  • Udrul dejen mellem 2 stykker bagepapir indtil dejen er ca. 1-2 mm tyk.
  • Udstik små cirkler ca. 3-4 cm i diameter.
  • Placer småkagerne med lidt afstand imellem hinanden på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem i ca. 6-7 min. ved 180 grader.
  • Lad dem afkøle.
  • Bland alle ingredienserne til fyldet til en homogen masse.
  • Smør fyldet på en småkage og læg en ny småkage ovenpå – voila hjemmelavede oreos.
  • Fortsæt til alle oreos er færdige.
  • Opbevar i tætsluttende beholder i køleskabet.
Print Friendly

Skriv et svar