IMG_8998

P-tærte (hjemmelavet)

Carletti har som regel fornøjelse af at servere de lækre p-tærte i vores hjem. Men efter at have fundet denne helt utrolig nemme opskrift og med et smagsmæssigt fantastisk resultat må Carlettis version pensioneres. Originalt anvendes fransk nougat, peanuts og chokolade. I denne opskrift bruges skumfiduser, hvilket gør opskriften SÅ nem. Blandingen af saltede peanuts, chokolade og chewy skumfidus er vildt god, specielt efter de havde været en tur i køleskabet og blev knasende lækre. Alternativt til skumfiduserne i ministørrelse kan du købe den almindelige størrelse og klippe dem i mindre stykker.

15. stk.
100 g mørk chokolade
80 g saltede peanuts
35 g mini skumfiduser

  • Smelt chokoladen over vandbad.
  • Tilsæt peanuts og skumfiduser og rør rundt.
  • Fordel skefulde af herligheden på et stykke bagepapir.
  • Lad p-tærterne afkøle i køleskabet indtil chokoladen er stivnet.
  • Opbevar i lufttæt beholder i køleskabet. Læg bagepapir imellem hvert lag chokolade ved opbevaringen, så p-tærterne ikke klistrer sammen.

TIP: De kan opbevares i fryseren, så holder de muligvis lidt længere inden de bliver spist.

Print Friendly

Skriv et svar