Billede 07-04-2017 12.43.13

Blomkålssuppe

Blomkålssuppe er en dejlig cremet suppe med en mild smag. Generelt er suppe en fedtfattig spise, som er fyldt med grøntsager, så lad dig ikke skræmme af at der bruges piskefløde i opskriften. Fløden giver smag, fylde og konsistens. Ved at anvende piskefløde kan suppen koge i lang tid og genopvarmes dagen efter, uden at suppen skiller. Du kan også sagtens fryse suppen.

4 personer
1 løg
1/2 blomkål
1/2 bundt bladselleri
1/2 liter vand
1-2 dl piskefløde
1/4 tsk. muskatnød
1/2 tsk. spidskommen
1/4 tsk. røget paprika (kan udelades)
½ citron
Olivenolie
Salt og peber

  • Pil løget, skær det i skiver og sautér dem møre i lidt olie.
  • Rens blomkålen og del den i buketter.
  • Skær stokken i stykker og pluk nogle små blomkålsbuketter som lægges til side.
  • Rens bladselleri og skær dem i stykker.
  • Tilsæt blomkål, bladselleri og ½ l vand til løgene og kog det mørt under låg.
  • Tilsæt muskatnød og spidskommen og evt. røget paprika.
  • Blend det sammen med piskefløden, gerne med en stavblender.
  • Kog blomkålsbuketterne med i et par minuter og smag til med salt, peber og citronsaft.

Servering:
Servér suppen rygende varm
fx med en ostetoast
fx med nybagt brød
fx med rugbrødscroutoner (rugbrød skåret i tern, drysset med olie og timian og bagt i ovnen i 15 min. ved 200 grader).
fx toppet med grøn pesto

Print Friendly

Skriv et svar