Squash chokolade cookies

Disse cookies smager helt fantastisk godt, og de er tilsat squash, som giver friskhed. Sprøde udenpå og lækre søde indeni. Perfekt til eftermiddagskaffen. Inspirationen til disse cookies er fra Anette Harbech Olesens bog “Mad – Kunsten at spise godt og leve sundt”. Hun har dog lavet en glutenfri version, ved at anvende rismel og ikke hvedemel. Derudover anvender hun også kokossukker og ikke almindelig sukker. Den hvide chokolade er her tilføjet som erstatning for mørk chokolade, som var i den orignale opskrift.

18-20 stk.
200 g hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
2 tsk. kanel
50 g smeltet smør eller olivenolie
100 g sukker
2 æg
100 g reven squash (gulerod kan også anvendes)
100 g hvid chokolade
75 g pecannødder (valnødder kan også anvendes)

  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Pisk smør, sukker, æg og squash sammen til en ensarte masse.
  • Rør melblandingen heri.
  • Hak chokolade og nødder og tilsæt disse til dejen.
  • Sæt dejen på bageplader med bagepapir. Anvend to skeer og placer cookies med plads imellem hinanden.
  • Bages ved 180 grader i 15-20 min., til de er gyldne og sprøde.

Tip: Bliver disse cookies bløde, så kan du give dem 5 min. i ovnen før servering. Så er de igen sprøde og delikate.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar