Pizzasnegle med solsikkefrø

Lækre snegle – perfekte til mellemmåltid i madpakken og til den lille sult. Solsikkefrøene giver en god smag og et godt bid. Pinjekerner kan også anvendes som erstatning for solsikkefrø. Skal sneglene ikke smage så kraftigt at tomatpure, kan der anvendes 1/2 dåse hakkede tomater blandet med 2 spsk. tomatpure.

Ca. 20 stk.
4 dl lunken vand
50 g gær
300 g grahamsmel eller speltmel
350 g hvedemel
2 tsk. salt
50 g solsikkefrø
140 g tomatpure
3 fed hvidløg (kan udelades)
150 g revet ost

  • Opløs gær i lunken vand.
  • Tilsæt mel og salt og ælt dejen grundigt igennem.
  • Stilles til hævning et lunt sted ca. 1 time.
  • Rist solsikkefrøene på en tør pande til de er gyldne.
  • Pres hvidløgene og rør dem sammen med tomatpure.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord.
  • Fordel tomatpure jævnt over dejen og drys med solsikkefrø og revet ost.
  • Rul dejen sammen fra den brede led.
  • Skær skiver af rullen og læg sneglene på en bageplade med bagepapir.
  • Lad den efterhæve 30 min.
  • Bages ved 175 grader varmluft i 15-20 min.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar