OM GRØN KÆRLIGHED


MENNESKET BAG

Billede 28-05-2016 14.27.32Jeg hedder Katrine Eld og bor i Aarhus og med mine 27 år, en uddannelse som klinisk diætist og nu et arbejde som køkkenleder i en integreret vuggestue og børnehave, har jeg oparbejdet et stort engagement for mad. Jeg har altid haft interesse for mad, og elsker at se madprogrammer i tv. Mine madkompetencer stammer fra disse tv-programmer, kogebøger (rigtig mange), øvelse, øvelse og øvelse. Jeg elsker at kombinere nye smage i køkkenet og frembringe lækker velsmagende mad, til dem jeg holder af.

Mad skal laves fra bunden – det smager bare bedst! Min erfaring viser, at det er meget billigere at lave maden fra bunden, end ved at købe færdiglavet mad. Besparelse på madbudgettet er en af mine kæpheste – der er ingen grund til at betale overpris. At leve billigt handler om prioritering, prioritering og prioritering. Kød er en dyr spise, og vi har ikke behov for at spise kød hver dag – der er protein i andre fødevarer! Gennem min blog håber jeg at kunne inspirere til nye retter – der er billige, nemme, velsmagende, sunde og indbydende. Bloggen er vegetarisk men med opskrifter indeholdende fisk.

Jeg opfatter ikke en opskrift som en manual, der SKAL følges, men nærmere som en inspirationskilde og mængdeangiver. Det handler ofte om, hvad der er i køleskabet – og få dette brugt. Dette håber jeg at læsere af denne blog også vil få ud af mine opskrifter.


MADFILOSOFI
Mad er ikke bare mad, det er mange ting. Mad er nødvendig, nærende og helbredende. Rigtig mange mennesker er passioneret omkring mad, og det bør vi også være. Mad giver os nemlig liv, sundhed og styrke. Men, som vi mennesker gør med mange ting her i livet – så komplicerer vi det. Vi blæser det op, bekymrer os om hvorvidt mad er sundt eller ikke sundt for os. Vi har gjort mad til et intellektuelt projekt! Hermed ikke sagt at vi ikke skal vælge sunde fødevarer – for det skal vi. Men hvad er sundt og hvad er ikke sundt? Jeg tror på det er utrolig vigtigt at få madlavningen ind i vores egne køkkener, og ikke købe færdiglavet mad. Mad er en sanseoplevelse. Maden kommer fra jorden og giver sin livskraft videre til os. Vi betaler tilbage ved at passe på jorden. Jeg tror på, vi bedst passer på jorden ved at have et positivt og nærende forhold til mad. Opskrifterne her på bloggen fokuserer først og fremmest på de positive indvirkninger mad har på os. Min nørdede kærlighed til kogekunst afspejler sig gennem hjemmelavet og sund mad. Den faktiste viden afspejler også min madfilosofi. Professor ved Aarhus Universitet og medlem af FN’s klimapanel (IPCC) Jørgen E. Olesen udtaler: ”Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaaftryk, efterfulgt af mejeriprodukterne.” Derfor anvender jeg ikke kød i opskrifterne her på bloggen, dog anvendes fisk. Bloggen er altså vegetarisk – men fiskeopskrifter er at finde. Mange af opskrifterne vil også egne sig som tilbehør til kød. Mejeriprodukter og æg anvendes også ved flere opskrifter, da min faglige viden her influerer på, at særligt æg er godt for os, så dette bør vi ikke undgå. Nogle mennesker tåler ikke visse fødevarer, hvilket min blog også har opskrifter til. Fisk er også sundt og indeholder mange gavnlige næringsstoffer, derfor er fisk at finde på bloggen.


Smid endelig en kommentar ind her på bloggen – lige hvor det passer dig, så vil jeg gøre mig umage med at svare.


COPYRIGHT
Alle billeder og opskrifter/tekst har jeg fotograferet og skrevet og. Husk derfor altid at linke til www.groenkaerlighed.dk eller til det vedrørende blogindlæg, hvis du bruger mine billeder eller opskrifter. På forhånd mange tak.

Print Friendly

8 tanker om "OM GRØN KÆRLIGHED"

  1. Nina

    Hej Katrine. Jeg læser en del madblogs og er lige faldet over din. Aldrig er jeg blevet så inspireret som efter at have kigget rundt på din side. Jeg har lyst til at prøve det HELE! Og jeg tror bare jeg starter fra en ende :O) Det er så skønt med opskrifter på sunde snacks til ungerne.
    Tak for en rigtig fin blog!

    Svar
  2. katrineeld

    Hej Nina.
    Tusind tusind tak for din fine besked. Det varmer meget, at jeg kan inspirere med skønne opskrifter. Lyder helt fantastisk, at du bare har lyst til at prøve det hele. Rigtig god fornøjelse herfra – og jeg håber maden vil falde i ungernes smag 😀

    Svar
  3. Louise Binderup

    Hej Kathrine
    Jeg skal til at starte madordning op fra 15 vuggestuebørn til hele instiutationen på 60 i alt med børnehaven
    Jeg er interesseret i nogle af de opskrifter fra dit arbejde og rigtig meget i mængderne i opskriften når det er så mange børn
    Håber at du har tid og lyst til at hjælpe mig
    Har du en mail jeg kan skrive til
    Mvh Louise

    Svar
  4. Betina C

    Hej Katrine
    Nu ved jeg ikke, om jeg er ved at blive skør, men jeg var sikker på det var her hos dig, at jeg havde fundet en fantastik opskrift på kylling i peanutbuttersovs. Den bedste på nettet. Det her er jo en vegetarisk blog, men har det altid været det ? Har set du har en opskrift på peanutbutter sovs, men det er ikke den.
    Du har en skøn blog, og der er så meget der skal prøves snart.

    Venlig hilsen Betina

    Svar
    1. Katrine Eld Forfatter

      Hej Betina
      Du er ikke blevet skør. Du har helt ret. Jeg har tidligere haft den opskrift på bloggen, men valgte at skifte navn på bloggen og dermed også koncept, så det nu kun er vegetariske opskrifter. Her er et link til opskriften gennem JyllandsPosten og deres spiseguide http://www.spiseguiden.dk/opskrift/kylling_i_peanutbuttersovs/732 håber du kan se opskriften.
      Tak for de fine ord – det glæder mig.
      Hilsen Katrine.

      Svar
  5. Anne-Mette

    Hej med dig 😉 Jeg kan se, at du har en masse skønne opskrifter, og at du i nogle af dine opskrifter bruger mærket Biogan. Jeg er elev i en Superbrugsen, og skal snart lave min fagprøve der. Jeg skal have om Biogan, og skal stå med nogle smagsprøver, og prøver desuden at lave en opskriftsbog. Mit spørgsmål er om, jeg må bruge nogle af dine opskrifter og om du evt. kan hjælpe med at sende alle de opskrifter du har med Biogan produkter i. 🙂 Med venlig hilsen Anne-Mette. Rigtig god weekend.

    Svar
    1. Katrine Eld Forfatter

      Hej Anne-Mette. Det lyder spændende med din fagprøve, opskrifter, smagsprøver og opskriftbog. Du må meget gerne bruge mine opskrifter. Du linker blot til min hjemmeside eller skriver http://www.GrønKærlighed.dk som reference. Så vil jeg blive glad. Mange af mine opskrifter er med produkter, som Biogan har i deres sortiment. Det er dog ikke alle råvarer, som er sponsoreret af dem. Derfor kan du sende en liste med de ingredienser du har og så sender/linker jeg til opskrifter fra min blog. Eller du kan prøve at søge i søgefeltet efter den enkelte ingrediens, så burde der komme opskrifter frem også. Giv endelig lyd og skriv hvis jeg på nogen måde kan hjælpe dig videre. Også rigtig god weekend til dig. Hilsen Katrine.

      Svar

Skriv et svar