Forfatterarkiv: Katrine Eld

Pizzasnegle med solsikkefrø

Lækre snegle – perfekte til mellemmåltid i madpakken og til den lille sult. Solsikkefrøene giver en god smag og et godt bid. Pinjekerner kan også anvendes som erstatning for solsikkefrø. Skal sneglene ikke smage så kraftigt at tomatpure, kan der anvendes 1/2 dåse hakkede tomater blandet med 2 spsk. tomatpure.

Ca. 20 stk.
4 dl lunken vand
50 g gær
300 g grahamsmel eller speltmel
350 g hvedemel
2 tsk. salt
50 g solsikkefrø
140 g tomatpure
3 fed hvidløg (kan udelades)
150 g revet ost

  • Opløs gær i lunken vand.
  • Tilsæt mel og salt og ælt dejen grundigt igennem.
  • Stilles til hævning et lunt sted ca. 1 time.
  • Rist solsikkefrøene på en tør pande til de er gyldne.
  • Pres hvidløgene og rør dem sammen med tomatpure.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord.
  • Fordel tomatpure jævnt over dejen og drys med solsikkefrø og revet ost.
  • Rul dejen sammen fra den brede led.
  • Skær skiver af rullen og læg sneglene på en bageplade med bagepapir.
  • Lad den efterhæve 30 min.
  • Bages ved 175 grader varmluft i 15-20 min.

Bananbrød, glutenfri

Hermed et glutenfrit bananbrød, som også er uden almindelig raffineret sukker. Her er brugt kokossukker.

2 brød
8 modne bananer
2,5 dl mælk
1,5 dl kokossukker
3/4 dl smør, smeltet
1/2 dl chiafrø
5 dl glutenfrit mel, fx rismel eller quinoamel
1,5 spsk. bagepulver
1/2 tsk. muskatnød
3 dl kokosmel

  • Opvarm ovnen til 180 grader.
  • Mos 7 bananer med en gaffel.
  • Bland most banan, mælk, kokossukker, smør og chiafrø sammen i en skål.
  • Tilsæt glutenfrit mel, bagepulver og muskatnød.
  • Til sidst røres kokosmelet i.
  • Fordel dejen i 2 brødforme foret med bagepapir.
  • Skær skiver af den sidste banan og pynt brødene med bananskiverne.
  • Bages ved 180 grader i 45-55 min.
  • Opbevares i en frysepose eller beholder i køleskabet. De kan også nemt fryses.

Pasta med persillepesto og tomater

Lækker hjemmelavet pesto er altid et hit. Denne version er med cashewnødder, som giver en dejlig cremet konsistens til pestoen.

2 personer
250 g pasta penne
100 g cashewnødder
1 bundt persille
1 fed hvidløg
1 bakke rucola
1/2 dl olivenolie
Salt og peber
8 små tomater

  • Kog pastaen efter anvisningen på posen.
  • Rist cashewnødderne gyldne på en varm pande. Afkøl let.
  • Blend cashewnødder, persille, hvidløg, 1/2 bakke rucola, olivenolie, salt og peber til en lækker pesto.
  • Smag til. Tilsæt evt. mere olie afhængig af konsistens.
  • Vend pestoen med den kogte pasta.
  • Skær tomaterne i tern.
  • Pynt pastasalaten med tomater og rucola og server.

Chokoladegranola

En lækker og sund granola kan sagtens indeholder chokolade. Denne version er meget sundere og indeholder væsentligt mindre sukker og fedt end de færdigkøbte varianter. Honning og peanutbutter er her brugt, og giver ingen bismag. Man kan faktisk slet ikke smage peanutbutter i den færdige granola. Du kan også anvende denne granola til koldskål eller i en æblekage med æblemos og flødeskum.

6 dl granola
3 dl havregryn, grovvalsede
1 dl kokosmel
1 dl græskarkerner
1 dl valnødder, grofthakkede
2 spsk. honning
1 spsk. peanutbutter
2/3 dl vand
40 g mørk chokolade

  • Bland havregryn, kokosmel, græskarkerner og valnødder i en skål.
  • Bland honning, peanutbutter og vand i en gryde og lad det simre i 3-5 min., indtil ingredienserne nogenlunde blandes.
  • Bland væsken i de tørre ingredienser og fordel hele herligheden godt på en bageplade med bagepapir.
  • Bages ved 175 grader i 20-25 min.
  • Det er vigtigt at du vender rundt i granolaen undervejs i bagningen, så det ikke bliver blødt nogle steder og brændt andre steder.
  • Hold øje med granolaen så den ikke får for meget i ovnen.
  • Afkøl granolaen og hak chokoladen og tilsæt denne.
  • Opbevares i en luftet beholder på køkkenbordet.

Kåldogs med tomat og agurk

Hotdog helt uden brød er lig med en kåldog! Kålblade bruges som holderen til fyldet i denne hotdog. Er du vegetar kan du anvende vegetarpølser fx seitanpølser, er dette ikke tilfældet anvend en god og velsmagende pølse.

2 personer
1/2 dl lagereddike
2 spsk. sukker
1/2 agurk
1/2 rød chili
1/2 spidskål
2 store tomater
2 spsk. tomatpure
1/2 fed hvidløg
1/2 rød chili
1 tsk. farin
Salt og peber
4 pølser (efter eget valg)
Olivenolie

  • Varm lagereddike og sukker op i en gryde indtil sukkeret er smeltet. Afkøl til stuetemperatur.
  • Snit agurken i tynde skiver evt. på et mandolinjern.
  • Snit chili fint. Tilsæt agurk og chili til eddikelagen og lad den stå og trække. Tilsæt salt og peber.
  • Pil 4 flotte blade af spidskålen. Snit resten af kålen og kom den i en skål.
  • Tilsæt lidt salt, og kram kålen godt, til den falder sammen.
  • Lav en tomatrelish ved at skære tomaterne i små tern og tilsæt tomatpure, snittet hvidløg, snittet chili, farin, salt og peber.
  • Varm en pande med olie og steg pølserne gyldne og gennemvarme ca. 6-8 min. i alt.
  • Servering: Kom en pølse i hvert spidskålsblad, top med tomatrelish, agurkesalat og snittet kål, og spis med fingrene.

Bowl med hirse, bønner og avokado

En Buddha bowl er blevet utrolig populær på de sociale medier og hjemme i køkkenerne. En sådan bowl består af lidt af det hele. Både rå og bagte grøntsager, korn, bønner og en dressing. En let og samtidig mættende måde at spise salat på. Derudover er det en god ret til at få brugt rester på. Denne bowl har hirse som kornbase. Hirse er et fuldkornsprodukt og indeholder 8,5 gram kostfibre pr 100 g. Hirse indeholder blandt andet B-vitaminer og mineralerne kalium, magnesium, fosfor, jern, zink og jod. Kan du ikke skaffe hirse kan du bruge ris, speltkerner, quinoa, bulgur eller couscous. Bønnerne skal sættes i blød dagen før og koges dagen efter. Alternativ kan du anvende bønner fra dåse. Du kan skifte de sorte bønner ud med andre bønner fx kidneybønner, butterbeans, hvide bønner eller kikærter. De karamelliserede løg giver denne bowl en unik smag, som får mundvandet til at løbe. Nyd denne bowl sprængfyldt med sundhed og få tilfredsstillet dine smagsløg.

2 personer
1,5 dl hel hirse
1 dl sorte bønner, kogte
1 løg
Olivenolie
1 spsk. sukker
100 g grønne bønner
5 små tomater
1 avokado
1/2 chili
Saft af 1/2 citron
Salt og peber
1/2 bdt. friske koriander (valgfrit)

  • Skyl hirsen og kog den i en gryde med 3 dl vand.
  • Koges under låg i 10 min. Tilsæt salt og lad det trække i 5 min.
  • Tilsæt 1 dl sorte bønner til hirsen og vend rundt.
  • Snit løget i smalle både.
  • Steg løget bløde og let karamelliserede i en lille gryde med olie og sukker i ca. 10 min.
  • Bland løgene i hirsen.
  • Del bønnerne i 2-3 dele og kog disse i 3-4 min. (brug samme gryde som du brugte til løgene).
  • Del tomaterne i kvarte.
  • Skær avokado i fine skiver.
  • Snit den halve chili fint og vend i hirsen.
  • Krydr hirsen med salt, peber, olie og citronsaft.
  • Anret hirsen i 2 skåle, og fordel tomater, grønne bønner og avokado ovenpå.
  • Pynt evt. med friske koriander.

Kartoffeltærte

Lækker smagfuld tærte, som er nem at lave. Velegnet som selvstændig aftensmad, til brunchbordet, til frokost eller som en del af en lækker buffet. Opskriften er fra bogen “Tænd på tærter, tryl med tilbehør” af E. Emtoft, R. Holm og G. V. Kristensen.

Bund:
250 g hvedemel
125 g smør
1 tsk. salt
1/2 dl vand

Fyld:
300 g rå kartofler, revne
1 lille rødløg, i fine strimler
1,5 dl fløde
200 g hytteost
2 æg
3 tsk. dijonsennep
1/2 tsk. muskatnød, stødt
1 tsk. timian
Salt og peber
50 g revet ost

  • Bund: Smørret smuldres i melet og alt æltes hurtigt sammen.
  • Saml dejen til en kugle og læg den på et meldrysset bord og tryk den flad i en cirkelform.
  • Rul dejen ud og fordel den i en smurt tærteform.
  • Prik dejen med en gaffel og forbag dejen ved 200 grader i 20-30 min.
  • Fyld: Riv kartoflerne og snit løget.
  • Alt til æggemassen piskes og blandes.
  • Kartofler og løg vendes i.
  • Massen fordeles over den forbagte bund.
  • Osten drysses jævnt hen over tærten.
  • Tærten bages ved 200 grader i ca. 20 min. indtil massen er fast.
  • Serveres sammen med en dejlig salat.

Tip #1: Tærten kan nemt fryses.
Tip #2: Bagekartofler giver en meget mør tærte, hvorimod nye kartofler giver lidt mere bid.

Mængdeomregner

Opskrifter angiver mængden af råvarer i forskellige mål. Nogle gange er det deciliter andre gange i gram. Jeg har udarbejdet et skema med de mest basale råvarer, og hvordan mængden af disse er i deciliter, gram og spiseske. Print denne gratis omregner ud og hæng den op i køkkenet eller placer den et smart sted, så du altid har den ved hånden, når du skal i køkkenet.

Download (PDF, 86KB)

Jordbærtiramisu

Dette må være den nemmeste dessert! Den tager ingen tid at lave og er ultralækker og sommerfrisk. Desserten er ikke lavet som en traditionel tiramisu, hvilket gør den endnu hurtige og lettere at lave.

8 personer
500 g jordbær
3 dl piskefløde
2 spsk. flormelis
1 stang vanilje, vaniljesukker kan også bruges
1 pakke ladyfingers
1-2 dl stærk kaffe
1 økologisk appelsin

  • Find et fint glasfad eller form som din jordbærtiramisu skal laves i ca. 20×20 cm.
  • Skær jordbær i skiver.
  • Pisk fløden stiv og pisk til sidst flormelis og vanilje i.
  • Vend ladyfingers hurtigt i kaffen og fordel dem i dit fad, så bunden er dækket.
  • Fordel halvdelen af flødeskummet herover.
  • Fordel skiver af jordbær herover.
  • Riv halvdelen af appelsinen herover.
  • Fortsæt med endnu et lag.
  • Stil desserten på køl til den skal serveres.

Tip: Du kan fint lave desserten dagen før den skal serveres.

Citronpandekager

Denne dessert overgår alle andre – den smager simpelthen bare suverænt. Herhjemme får vi gerne disse pandekager som dessert nytårsaften. Det er en god dessert til gæster, da du kan forberede det hele et par dage i forvejen. Opskriften er udarbejdet af Mette Blomsterberg. Ønsker du pandekager uden æg kan du anvende denne opskrift og tilsætte frisk ingefær.

8 pandekager
100 g hvedemel
65 g sukker
3 æg
65 g smør
1 stor tsk. fintrevet frisk ingefær
2,5 dl mælk

Citroncreme
2 blade husblas
150 g hvid chokolade
2,5 dl piskefløde
Fintrevet skal af 1 økologisk citron

Citron-confit
2 citroner
100 g sukker
4 spsk. vand
Korn af 1/2 stang vanilje
1,5 tsk. maizena + lidt vand (til at jævne med)

Pandekager
Pisk mel, sukker og æg godt sammen – sørg for der ikke er klumper i dejen.
Smelt smørret på panden, hvor pandekagerne skal steges.
Pisk smør og ingefær i dejen og tilsæt herefter mælk.
Steg dem færdige til lækre pandekager.

Citroncreme
Læg husblassen i blød i koldt vand i 30 min.
Hak chokoladen fint.
Bring fløden i kog og tag gryden af varmen.
Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør til chokoladen er smeltet.
Vrid husblassen for vand og kom den op i den lune fløde og rør godt.
Tilsæt citronskal.
Citroncremen afkøles i køleskabet til næste dag eller i mindst 3 timer.

Citron-confit
Skær skrællen af citronerne og skær dem ud i fileter, ved at skære langs lamellerne.
Citronfileter, sukker, vand og vaniljekorn koges kort op.
Jævn med en smule maizena udrørt i lidt vand – den skal være som en tynd sirup.
Afkøl. Den kan opbevares på køl i 2-3 dage.

Citronpandekager
Pisk den kolde citroncreme kort med en el-pisker og smør en stor skefuld på hver pandekage. Cremen skal dække hele pandekagen.
Rul pandekagen omhyggeligt sammen, og læg dem i et fad som dækkes med film (eller en lufttæt beholder).
Stil pandekagerne på køl indtil de skal serveres – de kan fint stå 1-2 dage.
Skær enderne af pandekagerne, og skær dem i to meget skrå skiver. Enderne bruges ikke – de er smagsprøver!
Anret skiverne elegant på hinanden.
Lun citron-confiten en anelse og server.