Kategoriarkiv: Fisk

Billede 16-02-2017 15.52.19

Laksetærte med gulerod

Tærte er en god ret både til hverdag og til særlige lejligheder. Jeg ønskede en laksetærte som ikke indeholdte spinat, da de fleste opskrifter på en sådan tærte indeholder spinat. Denne tærte er både smuk, nem og utrolig velsmagende. Guleroden bidrager med sødme og en dejlig farve. Du kan fint lave 2 tærter og fryse den ene til senere brug.

4 personer
Tærtebund:
80 g groft mel
80 g hvedemel
1 tsk. salt
75 g smør, stuetemperatur
1-2 spsk. koldt vand

Tærtefyld:
200 g gulerod
4 æg
1,5 dl cremefraiche
100 g revet ost
100 g røget laks
1 tsk. paprika
Revet skal af ½ økologisk citron
Salt og peber

  • Bund: Bland groft mel, hvedemel og salt sammen.
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen.
  • Saml dejen med koldt vand.
  • Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile ca. 30 minutter i køleskabet.
  • Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir.
  • Træk det ene stykke bagepapir af og vend det andet med den udrullede tærtedej nedad henover en smurt tærteform ca. 22 cm i diameter.
  • Træk forsigtigt bagepapiret af og tryk dejen godt ned i formen, så den kommer op ad kanten. Prik dejen med en gaffel.
  • Bag bunden ved 200 grader i ca. 12 minutter.
  • Fyld: Skræl gulerødderne og skær dem i tern.
  • Overhæld gulerødder med kogende vand fra en elkedel, og lad dem stå i 5 min.
  • Hæld herefter vandet fra.
  • Bland æg, cremefraiche, ost og røget laks skåret i tern.
  • Tilsæt paprika, citronskal, salt og peber.
  • Bland gulerødderne i tærtefyldet.
  • Fordel fyldet over tærtebunden.
  • Bag tærten færdig i ca. 20 min. ved 200 grader til æggemassen er fast.
  • Server tærten sammen med en lækker grøn salat fx rucola, appelsin, valnødder og dressing af olie/honning/citron.
Print Friendly
Billede 04-05-2016 18.57.48

Fisk med mandelsmør

Af og til er fisk fra fryseren det der kan bruges i en travl hverdag. Tø fisken op og lav dette velsmagende overtræk og nyd hverdagsmaden. Du kan selvfølgelig også anvende frisk fersk fisk uden problemer. Persillen, smørret og mandlerne på fisken giver en fantastisk sauce hertil, som minder om persillesauce. Citronen gør den ekstra frisk og lækker. Du kan anvende alle slags fisk til denne ret, ikke kun de hvide jeg har foreslået. Hertil kan du servere kartofler og en salat.

5 portioner
750 g filet af mørksej, torsk eller lange (uden skin og ben)
Salt og peber
3 dl persille
2 dl mandler
100 g smør, blødt
Saft og skal af 1 økologisk citron

  • Læg fisken i et ovnfast fad og krydr med salt og peber.
  • Hak persille og mandler. Bland det med smør, citronskal og citronsaft.
  • Hvis du ønsker en fin ensartet masse kan du blende persille, mandler og smør i en foodprocessor.
  • Fordel blandigen på fisken.
  • Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca. 10-20 min. afhængig af hvor stort et stykke fisk du har.
  • Centrumtemperaturen på fisken skal være 55 grader ved det tykkeste stykke.
Print Friendly
Billede 25-02-2016 17.15.50

De bedste fiskefrikadeller

Fisk er sundt! Det ved de fleste. Fiskefrikadeller er altid en sikker vinder, når det gælder fiskeopskrifter. Denne fiskefrikadelleopskrift er den bedste, jeg har prøvet. Det geniale er skal og saft af en citron, det gør farsen fantastisk frisk og lækker.

Til 2 personer
300 g torsk (uden skind og ben)
2 stk. forårsløg
1 æg
Saft og skal af 1 økologisk citron
1-2 spsk. fiberHUSK (kan udelades)
2 spsk. mælk
Salt og peber

  • Kom torsken i en foodprocessor og kør til du har en ensartet fiskefars.
  • Læg farsen i en skål.
  • Hak forårsløg i tynde skiver og tilsæt til farsen.
  • Tilsæt æg, skal og saft af 1 citron, HUSK, mælk, salt og peber og rør til alt er blandet godt.
  • Form 6-8 frikadeller og steg dem på en pande med olie eller smør. Steg dem ved svag varme i ca. 10-15 min.
  • Server fiskefrikadellerne med remoulade og kogte kartofler samt en simpel salat med agurk og appelsinstykker.

Tip
Du kan selv lave en remoulade ved at blande:
2 spsk. mayonnaise
1 tsk. sennep
1/2 håndfuld finthakkede drueagurker
1/2 tsk. karry
1 spsk. kapers
1/2 tsk. gurkemeje

  • Alle disse ingredienser skal blot røres sammen og remouladen holder sig fint i op til 14 dage i køleskabet.
Print Friendly
Billede 28-04-2016 16.49.49

Laks i kokosmælk

Denne fiskeret er et hit hver gang den laves. Børn og voksne er vilde med den – selv de der ikke bryder sig om fisk generelt. Retten kan varieres i det uendelige med hensyn til grøntsagerne, så kast dig ud i retten med de grøntsager du har i køkkenet.

2 personer
250 g gulerødder
1 peberfrugt
1 spsk. olie
2 tsk. karry (karrypasta er også velegnet)
2 fed hvidløg
1/4 løg (kan udelades)
1 squash
1 stor dåse kokosmælk (400 ml)
200 g laksefilet uden skin og ben
Salt og peber
1 tsk. friskrevet ingefær
1/2 tsk. paprika
1/4 tsk. spidskommen

  • Gulerødder skæres i meget små tern og koges halvmøre i ca. 3-4 min.
  • Hæld kogevandet fra og tilsæt olie og karry til gryden med gulerødder og  rør rundt.
  • Tilsæt finthakket hvidløg og løg og steg til løget er blødt, ca. 5 min.
  • Squash skæres i meget små tern og tilsættes til gryden.
  • Tilsæt kokosmælk og kog i 2 min. Tilsæt herefter laksen, skåret i tern (1×1 cm) og kog til laksen er gennemkogt, ca. 3-4 min.
  • Smag til med krydderierne.
  • Server retten som den er eller med ris/bulgur/speltkerner eller brød til.
  • Pynt evt. med lidt persille.
Print Friendly
Billede 01-01-2016 11.17.23 - Copy

Tunmousse, deluxe

En gammel klassiker er tunmousse. Det smager skønt til forret. Som en del af en buffet er den også passende og blot som pålæg på brød. Her er en version i en lidt for lækker udgave med piskefløde og mayonnaise.

10 personer
4 dåser tun i vand (ca. 550 g)
5 blade husblas
3 dl piskefløde
Skal og saft fra 1 økologisk citron
1/4-1/2 løg
250 g mayonnaise
1 spsk. tørret dild
Salt og peber

  • Tun fra dåse drænes for vand. Findeles og smuldres i en skål.
  • Læg husblas i blød i koldt vand.
  • Fløden piskes til let skum.
  • Riv skallen fra citronen og pres saften af den. Tilsæt det til skålen med tun.
  • Hak løg ultrafint eller riv det på et rivejern.
  • Bland alle ingredienserne sammen (undtagen husblas).
  • Vrid husblas for vand og smelt husblas i en lille gryde.
  • Bland først lidt af tunmassen ned i gryden med husblas.
  • Bland herefter den smeltede husblas med tunmassen.
  • Fordel massen i en form foret med film.
  • Lad tunmoussen stå i køleskabet til næste dag eller ca. 3-4 timer.
  • Ved servering kan der pyntes med citronskiver, rejer, tomat, agurk og frisk dild.
Print Friendly
Billede 21-11-2015 08.40.43

Lakselasagne

Lakselasagne med spinat og pesto smager virkeligt godt. Adam og James Price har inspireret mig til at tilsætte pesto til fiskelasagne, og du vil ikke fortryde det.  Køb gerne en god grøn økologisk pesto. Server lasagnen med en frisk salat.

4 personer
1 løg
600 g frosset spinat (helbladet eller hakket)
700 ml mælk (evt. lidt hvedemel til at jævne sovsen med)
½ tsk. spidskommen
½ tsk. røget paprika
½ tsk. muskat
½ tsk. salt
½ tsk. peber
175 g røget laks i tynde skiver, skåret i mindre tern
4 spsk. grøn pesto
9-12 fuldkornslasagneplader
50 g revet ost

  • Hak løg og svits i en gryde med lidt olie.
  • Kom den frosne spinat i en tykbundet gryde. Damp spinaten ved kraftig varme og under omrøring ca. 10 min. – eller til vandet er fordampet.
  • Tilsæt mælk og kog den ind ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 10 min.
  • Tilsæt krydderier, løg og laks.
  • Del spinatstuvningen i 5 portioner.
  • Læg lagvis i et ovnfast fad – en skefuld spinatstuvning – lasagneplader – pesto – spinatstuvning – lasagneplader – pesto – spinatstuvning – lasagneplader – pesto – spinatstuvning – lasagneplader – pesto og spinatstuvning – slut af med revet ost.
  • Bag lasagnen ved 175 grader i ca. 30 min.
  • Lad lakselasagnen hvile tildækket i ca. 10 min.
  • Velbekomme.
Print Friendly
Billede 14-08-14 17.50.56

Fisk i fad med kokosmælk

Fisk tilberedt i ovn er utrolig saftigt og lækkert. Med sovsen i denne opskrift har du altid et sikkert hit til middagsbordet. Du kan anvende de fleste grøntsager, som erstatning for broccoli og kartofler. Fisken kan også udskiftes med kylling.

4 personer
400 g fiskefilet (mørksej, lange, rødspætte, torsk)
1/2 broccoli
350 g kartofler eller gulerødder
1/2 spsk. frisk ingefær
1/2 spsk. fint chili
2-3 fed hvidløg
2 spsk. sojasovs
1 dåse kokosmælk (400 ml)
1 tsk. gurkemeje
1 knsp. røget paprika
1/2 tsk. karry
Salt og peber

  • Skær fisken i 4 portioner og læg stykkerne i et ildfast fad.
  • Skær broccoli i mundrette buketter.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver på en foodprocessor eller et mandolinjern.
  • Riv ingefæren og hak chili og hvidløg
  • Svits ingefær, chili og hvidløg i lidt olie i en gryde.
  • Tilsæt broccoli og kartofler og svits dem med.
  • Tilsæt sojasovs og kokosmælk samt krydderierne og lad herligheden koge i ca. 10 min.
  • Hæld grøntsagssovsen ud over fisken.
  • Bag fisken ved 180 grader i ca. 20 min.
  • Server denne ret med en grøn salat og lidt brød. Du kan også servere råkost og ris til retten.
Print Friendly
laks i pita

Pitabrød med hytteost og laks

Den 4. mest spiste fisk i Danmark er laksen, kun overgået af tun på dåse, rødspætte og sild. Laksen kan veje op til 40 kg og lever i saltvand, men yngler i ferskvand, dog er mange af de laks vi køber i supermarkedet opdrættede i havbrug. Ernæringsmæssigt er laks en fed fisk, med 8 g fedt pr. 100 g, hvor 3 g af dette fedt er den meget sunde n-3 fedtsyre. Laks har et højt indhold af D- og E-vitamin, samt mineralerne zink, jod og selen. Alt i alt er laks en sund og favorabel spise.

2 personer
2 stk. pitabrød
200 g hytteost
Salt og peber
Chiliflager, tørrede
1 lille romainesalat
100 g røget laks
Citronskal fra 1/2 citron

  • Del pitabrødene, så du får 4 runde cirkler.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Fordel hytteost på hvert pitabrød, og smør det ud til kanten.
  • Krydr med salt, peber og lidt tørrede chiliflager.
  • Bag pitabrødene i ovnen ved 200 grader i 5-10 min., til osten får lidt farve.
  • Riv romainesalaten i grove stykker.
  • Fordel romainesalat og røget laks over de lune pitabrød og riv lidt citronskal henover.
Print Friendly
hellefisk

Hellefisk, rødbede og rugbrød

Disse små rugbrødsmadder smager fortrinligt. Det sprøde ristede rugbrød, skarphed fra sennep, fedme og fylde fra hellefisk og endnu mere knasende sprødhed fra rødbede – det er en lækker kombination, som mætter dine smagsløg. Rugbrødsmadderne kan serveres til frokost, forret, buffet, fødselsdag, picnic, mellemmåltid m.m.

Opskriften er fra bogen Forrygende Frokost af Sonja Bock og Trine Hahnemann. Du kan udelade sennep, som skal blandes med rødbede, og som alternativ anvende en lækker pesto smurt på rugbrødet, det smager også dejligt.

6 stk.
100 g rødbeder
2 tsk. sennep
Salt og peber
6 skiver røget hellefisk (ca. 200 g)
3 skiver rugbrød

  • Skræl rødbeder. Skær dem i julienne med en dertil indrettet skræller. Alternativt kan du skrælle dem med en almindelig kartoffelskræller og skære dem i tynde strimler på langs.
  • Vend strimlerne med sennep, salt og peber.
  • Skær hellefiskskiverne i 2 på den længste led.
  • Læg en spiseskefuld rødbede i sennep på hver skive hellefisk og rul den sammen.
  • Rist rugbrødet og halver på den længste led.
  • Læg hver fiskerulle på et stykke rugbrød.
Print Friendly
rejesalat

Luksuriøs rejesalat

Rejer er rige på selen, som er en vigtig sundhedsfaktor i forbindelse med sundheden af dit hjerte, dine blodårer, din hjerne og dit humør. Derudover indeholder rejer mange proteiner, som mætter godt. Kolesterolindholdet i rejer skal du ikke bekymre dig om, det er ikke kolesterolindholdet i den mad du spiser (herunder også æg), som øger dit kolesterol i blodet, det gør mættet fedt til gengæld.

Brug denne luksuriøse rejesalat oven på hjemmebagt brød til frokost eller  forret, i pitabrød, til brunch, rørt ud i en portion fuldkornspasta eller sammen med kogte ris, bulgur, quinoa, byg eller lignende. Opskriften stammer fra kogebogen Køkken revolution for hele familien af Oscar Umahro Cadogan.

5-6 portioner
500 g frosne rejer eller 400 g rejer i lage
2 æbler
2 stængler bladselleri
1 avokado
2-3 dl skyr
2 spsk. karry eller 1 spsk. mild paprika
Friskkværnet sort peber
Krydderurter: Dild passer fortrinligt hertil
Friskpresset citronsaft

  • Tø frosne rejer op, ved at varme dem i en gryde ved højeste varme i ca. 3-4 min. under konstant omrøring.
  • Anvender du rejer i lage, skylles rejerne og overskydende væske kasseres.
  • Æbler, bladselleri og avokado skæres i små tern/skriver.
  • Bland alle ingredienserne sammen og smag til. Styrken på karry varierer meget så smag dig frem.
  • Pynt med friske krydderurter og citronskiver ved servering.
  • Rejesalaten holder sig fint i køleskabet i 2 dage.
Print Friendly