Kategoriarkiv: Salat

Rosenkål, avokado og belugalinser

Belugalinser også kaldet sorte linser skal ikke sættes i blød inden kogning, og de bliver heller ikke melet, efter de er kogt. De er fyldt med vitaminer og mineraler og særligt rige på protein. Du kan anvende belugalinser i din salat, men du kan også blande dem med ris, for at få flere proteiner til dine ris.

2 personer
85 g belugalinser (kikærter og andre bønner kan også anvendes)
200 g friske rosenkål
1 avokado

Dressing:
1 spsk. olivenolie
Saft af 1/2 citron
1 spsk. sennep
1 tsk. honning
Salt og peber

  • Skyl linserne og kog dem i ca. 20-25 min.
  • Alle ingredienser til dressingen røres sammen.
  • Dressingen hældes over de kogte lune linser (som er drænet for evt. overskydende vand), så linserne kan suge dressingen.
  • Fjern de yderste blade på rosenkålen.
  • Du kan nu enten snitte rosenkålen fint eller blot pille bladene af en efter en og derved få fine tynde stykker rosenkål.
  • Skær avokadoen i tern.
  • Bland alle ingredienserne sammen til en lækker salat.
  • Velbekomme.
Print Friendly, PDF & Email

Grønne bønner med sennepsdressing

Her en en skøn version af grønt som tilbehør til aftensmaden. Retten passer godt til svin, kylling, okse og fisk. Har du rester af dette tilbehør, kan du fint bruge det til madpakken dagen efter. Grønne bønner er fantastisk sunde og også billige. Køb dem frosne, så har du altid til det grønne indslag i hverdagen. Til buffet og gæstemad er dette tilbehør også fremragende. Solsikkefrø og græskarkerner kan udskiftes med nødder såsom valnødder eller mandler.

2 personer som tilbehør til aftensmaden eller 1 person til frokost med lidt brød til
300 g grønne bønner
2 spsk. solsikkefrø
2 spsk. græskarkerner

Dressing:
1 tsk. sennep
1 tsk. balsamicoeddike
1/2 tsk. sirup
4 spsk. olie (jordnøddeolie, adokadoolie eller olivenolie)
Salt og peber

  • Blancher de grønne bønner i letsaltet vand i 5 min.
  • Hæld koldt vand over de færdigkogte bønner – derved bevarer de den friske grønne farve.
  • Rist solsikkefrø og græskarkerner på en tør pande til de har fået farve og hopper på panden.
  • Bland alle ingredienserne til dressingen og rør til du har en homogen masse.
  • Bland dressingen med de grønne bønner og pynt med solsikkefrø og græskarkerner.
Print Friendly, PDF & Email

Top-lækker salat

Her er en skøn salat fyldt med proteiner og fibre fra bønner. Særligt dressingen er i top og giver en fantastisk blød, cremet og fed smagsoplelse til salaten. Du bruger det salathoved du synes bedst om.

4 personer
1 salathoved
5 tomater
200 g grønne bønner, frosne
1 håndfuld oliven
200 g brune bønner eller kikærter (udblødte og kogte eller fra dåse uden væsken)
Revet parmesan

Dressing:
1 spsk. sennep
2 spsk. mayonnaise
1 tsk. citronsaft
1 tsk. honning
Salt og pebver

  • Salathovedet renses og rives i mindre stykker – du kan også snitte det med en kniv.
  • Tomaterne skæres i tern.
  • De grønne bønner koges nogle minutter, så der stadigvæk er bid i dem. Snit dem i mindre stykker.
  • Oliven skæres i mindre stykker.
  • Alle ingredienserne til dressingen blandes og smages til.
  • Bland salaten sammen og fordel bønnerne over salaten.
  • Drys med friskrevet parmesan.
  • Dressingen hældes over salaten lige inden servering.
  • Pynt evt. med friske basilikumblade.
  • Velbekomme.
Print Friendly, PDF & Email

Agurke- og gulerodssalat

2-3 portioner
1 agurk
2 gulerødder
2 dl frosne ærter, overhældt med kogende vand
1 spsk. hvide eller sorte sesamfrø

Dressing
1 tsk. ingefær, fintrevet
1 tsk. honning eller agavesirup
1 spsk. sesamolie
1 spsk. citronsaft
1/2 tsk. sojasovs

  • Agurken køres igennem en spiralizer. Du kan også sagtens skrælle agurken med en kartoffelskræller indtil der ikke er mere agurk.
  • Guleroden skrælles også med en kartoffelskræller.
  • Agurk og gulerod blandes i en skål.
  • Tilsæt de optøede ærter.
  • Ingredienserne til dressingen blandes sammen og hældes over salaten.
  • Drys med sesamfrø.
Print Friendly, PDF & Email

Kartoffelsalat – med salat i!

Klassisk kartoffelsalat består af kartofler og cremefraichedressing – måske tilsat purløg og evt. radiser. Men det er så også det grønt, der er i den kartoffelsalat. I denne opskrift er der faktisk anvendt salat – den grønne af slagsen! Mælkeprodukter er helt udeladt. Det gør bestemt ikke spor ved smagsoplevelsen, og du vil ikke fortryde at lave denne salat som tilbehør til grillmaden.

4 personer
700 g kartofler
1 salathoved fx frisé eller krølsalat
1/4 savoykål
4 forårsløg
5 spsk. kapers
2 spsk. olivenolie
1,5 spsk. citronsaft
1 spsk. honning
Salt og peber

  • Kog kartoflerne møre og lad dem køle lidt af.
  • Skær salat og savoykål i mindre stykker.
  • Skær forårsløg i fine stykker.
  • Bland ingredienserne til dressingen: olie, citronsaft, honning, salt og peber sammen.
  • Skær kartoflerne i mindre tern.
  • Bland alle ingredienserne sammen til en dejligt kartoffelsalat.
Print Friendly, PDF & Email

Spelt med spinat og sød kartoffel

Spelt er en ældgammel hvedesort. Man anser den i dag for at være en krydsning mellem urhvedesorterne emmer og enkorn. Den stammer fra det 2. årtusinde f.Kr., og har været dyrket lige siden. Ved overgangen til det intensive landbrug blev spelt dog fravalgt, da udbyttet i kilogram kerner pr. hektar var mindre end hos andre hvedesorter. Spelt er dog i nyere tid blevet meget populært, hvorfor typen atter indgår i landbrugsproduktionen. Dog stadig i mindre målestok i forhold til andre hvedetyper. Derudover har spelt en anden glutensammensætning end de andre hvedesorter – måske fordi den ikke har været dyrket ligeså længe som de andre hvedesorter. Perlespelt er polerede speltkerner, som er et sundt alternativ til ris, men er ikke et fuldkornsprodukt, fordi hele kornet ikke er med. Kogt perlespelt og andre madrester kan holde sig ca. 4 dage i køleskabet. Pak madresterne ind i en lufttæt beholder.

5-6 personer
200 g perlespelt
500 g sød kartoffel
2 spsk. olie
2 spsk. honning
1 spsk. timian, tørret
1 dl solsikkefrø
150 g frisk spinat

Dressing:
1/2 dl citronsaft
1/2 dl olie
Salt og peber
1 tsk. honning

  • Perlespelt koges efter anvisningen på posen.
  • Skræl de søde kartofler og skær dem i tern, ca. 1×1 cm.
  • Læg kartoffelternene i en frysepose og tilsæt olie, honning, timian og solsikkefrø og ryst posen.
  • Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.
  • Vask spinaten og læg den i en stor skål.
  • Perlespelten blandes med de bagte søde kartofler og dette fordeles over spinaten.
  • Dressingen røres sammen og hældes over salaten.
Print Friendly, PDF & Email

Blomkålssalat med frugtdressing

Både tørrede og friske bælgfrugter indeholder mange gode kostfibre, så det er en god ide at bruge disse i madlavningen. Bælgfrugter er linser, ærter, kikærter og forskellige slags bønner, fx kidney-, hvide-, butter- og hestebønner. Alle tørrede bælgfrugter undtagen linser skal ligge i blød før tilberedningen. Årsagen er, at de indeholder et naturligt forekommende giftstof (lektin), som kun ødelægges ved kogning efter iblødsætning i 10-24 timer. Lektin kan give ubehagelige symptomer som kvalme, opkast, diarre, og kraftige mavesmerter. Fiberindholdet i alle tørrede bælgfrugter er højt. Det er en af årsagerne til, at du får en langsommere og mere stabil blodsukkerstigning, efter du har spist et måltid med bælgfrugter. Bælgfrugter har desuden et højt proteinindhold, som gør, at du føler dig mæt i længere tid.

Tilberedningen af tørrede bælgfrugter er som hovedregel denne (læs gerne på posen med tørrede bælgfrugter, der står det også).

  • Kikærter og tørrede bønner (– alle slags).
  • Udblød de tørrede kikærter eller bønner 10-12 timer i koldt vand (tildækket).
  • Hæld vandet fra.
  • Kog dem i friskt og usaltet vand 45-60 min.
  • Afdryp dem i en sigte.

Et godt tip: Jeg iblødsætter altid hele posen med bønner og koger dagen efter, så fryser jeg de bønner som ikke skal bruges inden de næste dage. Derved har jeg altid bønner i fryseren, som er klar til brug. Hvis du ikke ønsker – eller har tid – til at tilberede de tørrede bælgfrugter, kan du sagtens købe dem på dåse.

Opskriften til denne blomkålssalat er inspireret af bogen Madkunst – vegetariske buffeter af Birgitte Winterberg.

6-8 personer
1 blomkål (ca. 750 g)
250 g kogte butterbeans eller hvide bønner (ca. 125 g tørrede bønner)
1/3 granatæble, kerner herfra – du kan også bruge blåbær eller tranebær
Et godt tip til hvordan du deler et granatæble kan du se her.

Dressing:
3 dl frosne jordbær
1 dl vand
1 rødløg
1/2 rød peberfrugt
1/2 dl hindbæreddike eller anden eddike (citronsaft kan også bruges)
1 spsk. honning
1/2 tsk. salt
Peber

  • Del blomkålen i 4 stykker. Snit hvert stykke ultratyndt på et mandolinjern eller med en skarp kniv (du kan også snitte blomkålen i meget små stykker/buketter).
  • De frosne jordbær koges sammen med vandet i 5 min., hvorefter det blendes til en fin pure.
  • Tilsæt resten af ingredienserne til dressingen og blend. Smag til – der skal være lidt bid i smagen.
  • Blomkål, butterbeans og dressing røres sammen og anrettes på et fad.
  • Drys med granatæblekerner og server.
Print Friendly, PDF & Email

Grønkålssalat med sød kartoffel

Grønkål kan købes i poser, hvor det er snittet og skyllet – du kan bl.a. få det i Kvickly og Fakta (i grønkålens sæsonperioden). Grønkål er en grov grøntsag fyldt med kostfibre. For at gøre grønkålen ekstra lækker hakker jeg gerne kålen i en foodprocessor eller minihakker, så det bliver fuldstændig fintsnittet – næsten som pulver. De varme kartoffeltern, som direkte kommes i grønkålen, damper kålen en smule. Server salaten til et stykke kød.

2 personer
70 g renset grønkål uden stilk
200 g sød kartoffel
50 g valnødder
1 spsk. olie
2 tsk. citronsaft
Salt og peber

  • Hak grønkålen i en foodprocessor eller minihakker til det er helt fint – næsten som pulver.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kog dem til de er møre.
  • Hak valnødderne groft.
  • Bland grønkål, kogt sød kartoffel, valnødder, olie, citronsaft, salt og peber og server.
Print Friendly, PDF & Email

Rødbede i appelsin

Marinaden til denne salat består af appelsin – både saft, frugtkød og skræl, som blendes sammen og danner en tyk marinade. Denne friske marinade tilsættes lidt lakrids, hvilket afslutter salaten helt perfekt. Inspirationen til denne rødbedesalat kommer fra bogen Madkunst af Birgitte Winterberg. Server salaten til noget fisk til aftenmad eller sammen med et stykke brød til frokost.

2-3 personer
280 g rødbede
Saft og skal af 1/2 appelsin
1 stk. appelsin
1 tsk. revet lakridsrod (kan udelades)
1 håndfuld friske blåbær
1 knsp. lakridspulver

  • Skræl rødbederne og skær dem i meget tynde skiver på et mandolinjern, foodprocessor eller i hånden med en skarp kniv.
  • Skræl den orange del af appelsinskrællen på den 1/2 appelsin og pres saften.
  • Skræl den hele appelsin, så du kun har frugtkødet tilbage.
  • Blend skræl, skal frugtkødet fra appelsinerne sammen med lakridsrod.
  • Mariner rødbederne ca. 1 time i blandingen.
  • Drys med friske blåbær, lakridspulver og evt. lidt appelsinskal ved servering.
Print Friendly, PDF & Email

Gulerodssalat med kokos og blåbær

Den traditionelle gulerodssalat med rosiner og solsikkekerne lever i bedste velgående, men indimellem kan det være forfriskende med en ny smagsversion. Her er et bud på en ny version, som måde er frisk, lækker og smagfuld. Udover at egne sig til frokost eller aftensmad kan du med fordel medbringe denne nemme salat til en buffet eller servere den til brunchbordet. Kokoschips er noget ganske særligt og smager helt fortryllende. De er både sprøde og saftige. Du finder kokoschips i større supermarkeder og i helsekostbutikker.

1 person
200 g gulerødder
1 håndfuld blåbær
2 spsk. kokoschips
Saft og skal af 1/2 citron
1 tsk. olie

  • Riv gulerødderne fint.
  • Bland alle ingredienserne sammen og nyd denne supersunde salat til frokost med et stykke brød til eller til aftensmad til et stykke kød eller fisk.

Tip: Riv gerne 1 kg gulerødder på foodprocessoren, og opbevar de revne gulerødder i en lufttæt beholder i køleskabet. Derved har du fundamentet til en meget nem salat ugen frem. Du kan også fryse revne gulerødder og bruge dem, når du skal bage brød.

Print Friendly, PDF & Email