Kategoriarkiv: Morgenmad, smoothie, juice

Chokoladegranola

En lækker og sund granola kan sagtens indeholder chokolade. Denne version er meget sundere og indeholder væsentligt mindre sukker og fedt end de færdigkøbte varianter. Honning og peanutbutter er her brugt, og giver ingen bismag. Man kan faktisk slet ikke smage peanutbutter i den færdige granola. Du kan også anvende denne granola til koldskål eller i en æblekage med æblemos og flødeskum.

6 dl granola
3 dl havregryn, grovvalsede
1 dl kokosmel
1 dl græskarkerner
1 dl valnødder, grofthakkede
2 spsk. honning
1 spsk. peanutbutter
2/3 dl vand
40 g mørk chokolade

  • Bland havregryn, kokosmel, græskarkerner og valnødder i en skål.
  • Bland honning, peanutbutter og vand i en gryde og lad det simre i 3-5 min., indtil ingredienserne nogenlunde blandes.
  • Bland væsken i de tørre ingredienser og fordel hele herligheden godt på en bageplade med bagepapir.
  • Bages ved 175 grader i 20-25 min.
  • Det er vigtigt at du vender rundt i granolaen undervejs i bagningen, så det ikke bliver blødt nogle steder og brændt andre steder.
  • Hold øje med granolaen så den ikke får for meget i ovnen.
  • Afkøl granolaen og hak chokoladen og tilsæt denne.
  • Opbevares i en luftet beholder på køkkenbordet.
Print Friendly, PDF & Email

Instant havregrød

Morgenglæde og god næring kommer i en skål med havregrød. Flere steder i udlandet kan instant oatmeal købes enten i store pakker eller i små portionsanretninger. Dette er også ved at kunne ses på de danske hylder. Næringsværdien på havregryn og instant havregryn er den samme. Flere mærker af instant havregryn er dog tilsat havremel, karamelfarve og guar gum og evt. andre smagsstoffer fx frysetørret bær. Men har du finvalsede havregryn hjemme i dit køkken kan du selv lave instant havregrød til morgenmad, således kan du få morgenglæde og supersund morgenmad uanset, hvor travl din morgen er. Jeg er blevet stor fan af denne måde at lave havregrød på. To store fordele er, at det er lynhurtigt, og jeg skal ikke vaske en gryde af, som hvis jeg havde kogt en grød i gryden. Det er også genialt, hvis du ikke har adgang til et komfur fx på kontoret, camping eller på et hotelværelse.

1 portion
1 dl havregryn
1,5 dl kogt vand (fra elkedel)
1/4 tsk. salt

  • Alle 3 ingredienser blandes sammen i en skål.
  • Vent ca. 2 min., så er grøden blevet lækker cremet, og havregrynene har opsuget meget af væsken.
  • Pynt med din ønskede topping fx frisk frugt, nødder, kokos, sukker, honning, sirup m.m.
Print Friendly, PDF & Email

Hirsegrød med tranebær

Er du vild med havregrød til morgenmad? Mangler du en variation til din morgengrød? Denne skønne grød er fyldt med næringsstoffer fra hirsen. Der er en del proteiner i samt rigeligt med fibre, jern, magnesium og B-vitaminer. Biogan har været så søde at sponsorere hel hirse til denne opskrift. På din indkøbsudflugt finder du hirsen i de fleste Coop-butikker eller i en helsekostforretning. Et tip til opskriften kan være at lave hele opskriften på en gang til 4 personer. Hvis der så ikke er 4 personer at mætte den dag, kan du fint gemme grøden i køleskabet og blot give grøden et opkogt med lidt ekstra vand eller mælk en af dagene herefter, derved har du nem morgengrød.

4 personer
3 dl hel hirse
3 dl vand
2,5 dl mælk
1 tsk. salt
4 spsk. tranebær

  • Skyl hirsen godt i koldt vand.
  • Kom hirse, vand og mælk i en gryde og bring det langsomt i kog under omrøring.
  • Lad grøde n koge 25-35 min. for svag varme under jævnlig omrøring.
  • Tilsæt salt og tranebær og server evt. drysset med kokosflager.

Billede 30-06-2016 19.07.01

Print Friendly, PDF & Email

Peanutbutter- og bananmilkshake

Milkshake består typisk af is og mælk og en given smagsgiver. Denne opskrift er helt uden mælkeprodukter, men stadigvæk får du en fantastisk cremet og lækker milkshake fyldt med sødme og fylde. Kalorieindholdet i denne milkshake er på 380 kcal pr. portion (i alt 370 g). Sammenlignes denne opskrift med milkshakes du kan købe ved McDonald, ser det således ud. Følgende er fra McDonalds egen ernæringsfolder og pr. portion. Milkshake med jordbærsmag, lille, 203 kcal. Milkshake med vaniljesmag, mellem, 326 kcal. Milkshake med chokoladesmag, stor, 411 kcal. Fordele ved at lave din egen milkshake er, at du præcis ved, hvad der er i af ingredienser, den er billigere og bedre for dig. Brug gerne en peanutbutter af god kvalitet. Dvs. at den består af peanuts (jordnødder) og salt. Der skal ikke være tilsat sukker eller andre unødvendige sager, derfor er det en god ide at kigge efter de økologiske varianter.

1 portion
180 g banan (ca. 2 stk.)
40 g peanutbutter (gerne økologisk)
1,5 dl koldt vand
Evt. 4 isterninger

  • Blend alle ingredienserne sammen til en ensartet masse og enjoy.

Tip: Har du ikke peanutbutter, kan du bruge almindelige saltede peanuts. Start med at blende 40 g af disse og tilsæt resten.

Print Friendly, PDF & Email

Granola med banan

Hjemmelavet granola er superlækkert at have på lager til morgenmad eller til mellemmåltider. Denne version med banan er sød, sprød og helt perfekt oven på yoghurt naturel, skyr eller smoothies. Granolaen kan gøres glutenfri, hvis du anvender glutenfri havregryn eller boghvedegryn eller hirseflager. Opskriften er fra bogen Glad Mave med Low Fodmap af Julianne Lyngstad.

10 dl granola
6 dl havregryn
2 dl valnødder, hakkede
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkefrø
1 tsk. kanel (valgfrit)
2 bananer
4 spsk. ahornsirup
4 spsk. kokosolie, smør eller solsikkeolie

  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål, dvs. havregryn, valnødder, græskarkerner, solsikkefrø og kanel.
  • Blend bananer, ahornsirup og fedtstof til en ensartet masse i en blender, foodprocessor eller med en stavblender.
  • Bland bananblandingen med de tørre ingredienser. Blandes godt.
  • Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir.
  • Bages ved 200 grader i 15-20 minutter.
  • Tag bagepladen ud af ovnen efter 8-10 min. og rør rundt i blandingen med en ske, og sæt den tilbage i ovnen igen.
  • Granolaen er færdig, når den har fået en gylden farve, og den bliver først helt sprød, når den er kølet af.
  • Opbevares i et glas med tætsluttende låg ved stuetemperatur.
Print Friendly, PDF & Email

Chokoladedrik – banan og avokado

Smagen af chokolade – mums. Smagen af kokos – mums. Denne chokoladedrik er fantastisk til eftermiddagssnack. Helt genialt er det, hvis du lader drikken stå i køleskabet et par timer. Herefter vil massen nemlig stivne, og du har derfor en chokolademousse, som kan nydes med en ske. Tilsæt gerne lidt frisk frugt til chokolademoussen.

2 portioner
2 bananer, modne
2,5 dl kokosmælk
1 avokado
3 spsk. kakaopulver
1/2 tsk stødt kardemomme (valgfrit)

  • Alle ingredienserne blendes sammen.
  • Tilsæt evt. vand afhængig af hvor flydende drikken skal være.
  • Ønsker du en chokolademousse kan du evt. tilsætte 2 tsk. chiafrø inden du stiller moussen på køl. Du kan også helt udelade chiafrø.

Tip: Når du har hældt massen fra blenderen over i dit glas eller din beholder, er der lidt chokoladeguf tilbage i blenderen. Her kan du hælde kogende vand ned i blenderen, evt. tilsætte lidt sirup og wupti du har varm kakao.

Print Friendly, PDF & Email

Styrk-immunforsvaret-smoothie

Denne smoothie giver sygdom og tegn herpå kamp til stegen. En rigtig sygdom-gå-væk-smoothie. Der er både gurkemeje, ingefær og appelsin i, og disse fødevarer er særligt gavnlige for immunforsvaret.

Gurkemeje er rigtig godt mod inflammation. Det indeholder kurkumin, som er et stærkt antioxidantisk stof, som kan lindre fx ledbetændelse og allergier. Gurkemeje har også vist sig at kunne forebygge ophobning af fedt i blodårerne og kan dermed beskytte mod hjertesygdom. Derudover kan gurkemeje også hæmme væksten af kræftceller. Så det gælder bare om at få spist en masse gurkemeje. Gerne 1 tsk. om dagen.

Ingefær indeholder olier, som har slimhæmmende egenskaber, hvilket gør den til et nyttigt middel mod forkølelse og infektioner i bronkierne. Lav derfor gerne te af frisk, revet ingefær overhældt med kogende vand.

Appelsiner er en af de bedste kilder til C-vitamin, som er en forudsætning for et stærkt immunforsvar, da det hjælper med at bekæmpe virusser, danner sygdomsbekæmpende celler og angriber bakterier.

Honning er godt mod ondt i halsen, men de virksomme stoffer er bedst hvis honningen ikke varmes, som f.eks. te. Derfor kan du med fordel spise honning direkte fra bøtten, når du har ondt i halsen. Ellers kan du tilsætte den til din smoothie som her.

1 smoothie
2 appelsiner
1 cm frisk ingefær
1 tsk. gurkemeje, stødt
1 tsk. honning
1 dl mælk eller yoghurt (kokosmælk, skyr, A38 eller anden mælkeligende produkt)
1 dl vand

  • Skræl appelsinerne og skær dem i tern.
  • Blend alle ingredienser til en lækker smoothie.
  • Tilsæt evt. mere vand efter behov.
  • Server kold.
  • Du kan fint lave dobbeltportion og gemme til senere.
Print Friendly, PDF & Email

Grøn lykke – fyldt med grøntsager

Efter erhvervelse af en Slowjuicer og bøgerne Juice & Co. af Louisa Lorang samt Super grønne juicer og smoothies af Mads Bo, skal der juices igennem. Ofte er morgenstund lig med denne grønne herlighed herhjemme. Det er totalfedt at kunne drikke grøntsager, og ikke kun frugter. Her er opskriften på en grøn lyksaglig juice, som kun bringer det bedste frem i dig efterfølgende. Du bliver dejlig sund og glad. Opskriften er inspireret af en opskrift fra Louisa Lorangs bog Juice & Co.

1 person / 1 glas
2 stilke bladselleri
2 appelsiner, uden skræl (eller 1 citron)
3 blade savoykål (eller 1 hjertesalat)
1 broccolistok (80 g)
1 lille stykke ingefær (1 cm)

  • Juice alle grøntsagerne i en slowjuicer eller saftpresser og server kold.
Print Friendly, PDF & Email

Gurkemejelassi

Drikken lassi stammer fra indien og består hovedsagligt af yoghurt og krydderier. Gurkemeje er en urt, der tilhører ingefærfamilien. Gurkemeje er en interessant urt, da den indeholder stoffet curcumin. Forskning peger på, at netop dette stof curcumin kan have en mulig hæmmende / forebyggende effekt på en række kræftformer såsom brystkræft, lungekræft, leukæmi. Udover at indeholde gurkemeje og yoghurt bidrager denne lassi også til at styrke immunforsvaret, idet den indeholder ingefær, hybenpulver, citron og honning.

1 person
1 banan
2 dl yoghurt (den du bedst kan lide, gerne neutral uden tilsat sukker)
1/2 dl iskoldt vand (evt. lidt isterninger)
1 tsk. hybenpulver (kan udelades, men bidrager med rigtig meget A-vitamin)
1 tsk. gurkemeje, stødt
1 tsk. honning
Saft fra 1/2 citron

  • Bananen skæres i skiver og blendes til en lækker lassi sammen med de øvrige ingredienser.
Print Friendly, PDF & Email

Appelsinjuice, æble og bladselleri

Bladselleri indeholder næsten ingen kalorier, og er en af de mest kaloriefattige grøntsager. Vandindholdet i denne grøntsag er nemlig meget højt – helt præcist 93 %. Nærigsmæssigt indeholder bladselleri bl.a. A-vimatin (betacaroten), C-vitamin, folat, kalium og calcium. Det er ikke den mest smagfulde grøntsag som findes, og det er også de færreste som egentlig kan lide at gnave af stænglerne i rå tilstand. Derfor har jeg lavet denne totalskønne smoothie. Jeg blender hele stængler og hele æbler, da jeg derved får gavn af alle de gode stoffer, som er i frugt og grønt. For at gøre smoothien ekstra flydende og ekstra sød tilsætter jeg appelsinjuice, du kan også tilsætte skrællede appelsiner. Olie tilsættes da A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og du kan blot bruge den olie du lige har i skabet.

1 kæmpe smoothie
1 æble
2 stængler bladselleri
2 dl appelsinjuice
1 dl vand
1 tsk. olie

  • Æble skæres fri fra kernehus og skæres i små tern.
  • Bladselleri skæres i tynde skiver.
  • Æble, bladselleri, appelsinjuice, vand og olie blendes sammen til en fin ensartet smoothie.
Print Friendly, PDF & Email