Kategoriarkiv: Søde sager – uden æg

Bagte æbler

Har dine æbler ligget lidt for længe og er knap så sprøde og saftige, som da de blev købt? Eller har du brug for en hurtig, nem og lækker dessert? Så er disse bagte æbler et helt vidunderligt valg. De serveres lune med cremefraiche, vaniljeis eller flødeskum. Opskriften er fra en af Jamie Olivers mange kogebøger.

4 personer
4 æbler, uden kernehus
25 g smør, skåret i 4 stænger
4 stængler kanel
50 g rosiner
2 spsk. farin
1,5 dl marsala (kan udelades)
200 g cremefraiche, vaniljeis eller flødeskum

  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Skær æblerne lidt flade med en kniv, så de bedre kan stå op.
  • Stil æblerne i en lille bradepande med bagepapir.
  • Kom en stang smør og en stang kanel i hvert æble.
  • Rør rosiner og sukker sammen og fordel det i æblerne.
  • Hæld marsalaen over æblerne.
  • Bag æblerne i 20-25 min. indtil de er bløde, men stadig holder formen.
  • Server lune.
Print Friendly, PDF & Email

Kokosmakroner med kondenseret mælk

Kokosmakroner er ultranemme og meget hurtigere at lave. Denne version af kokosmakroner er lavet med kondenseret mælk, som giver en dejlig sødme til makronerne, samtidig holder den kondenserede mælk sammen på kagerne. Et twist i opskriften her består af tilsætningen af havregryn. Dette bidrager med ekstra konsistens og en fantastisk nuance til de færdigbagte makroner. Frysetørret bær giver et smukt udseende og tilføjer en lille syrlig smag, som de ellers meget søde makroner nyder godt af.

25 toppe
350 g kokos
50 g havregryn
2 spsk. frysetørret hindbær, brombær eller jordbær
1/2 tsk. vaniljesukker
400 g kondenseret mælk (1 dåse)
100 g mørk chokolade

  • Bland kokos, havregryn, frysetørret bær, vaniljesukker og kondenseret mælk i en skål.
  • Form 25 toppe på en bageplade med bagepapir.
  • Bag toppene midt i ovnen ved 175 grader i ca. 10 min.
  • Afkøl toppene, og dyp dem i smeltet chokolade.
  • Opbevar dem i en tætsluttende beholder i køleskabet. De holder sig fint friske i op til 1 uge. De kan også fryses.
Print Friendly, PDF & Email

Brownie med sorte bønner

Der findes flere opskrifter på brownie med sorte bønner, og jeg er fascineret af tanken om at bruge sorte bønner i brownies! Der er noget fascinerende over at tilsætte en næringsrig ingrediens som sorte bønner til kage. Disse brownies er super rige og dekadente. De er mere næringsstofrige end traditionel kage, men absolut ikke kaloriefattige, men de er lækre. De er bedst nydes, når de har helt afkølet og er blevet toppet med chokoladeglasur. De kan fint fryses, og herefter varmes hurtigt i mikrobølgeovnen.

16 stk.
Brownie:
120 g hvedemel
1/2 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
60 g kakaopulver
400 g sorte bønner, udblødte og kogte (eller dåse)
1,5 dl vand
200 g sirup
60 g valnødder
125 g chokolade

Chokoladetopping:
1 dl kakaopulver
2 spsk. kokosolie, smeltet
1/2 dl honning
1 tsk. vanille extrakt

  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Bland mel, salt, pagepulver og kakao i en stor skål.
  • Blend sorte bønner, vand og sirup til en ensartet masse. Resultatet er en tynd konsistens.
  • Bland bønneblandingen sammen med melblandingen og rør indtil du har en ensartet dejmasse.
  • Tilsæt hakkede valnødder og hakket chokolade.
  • Beklæd en brownieform 22×22 cm med bagepapir og fordel dejen heri.
  • Bages ved 180 grader i 30 min.
  • Kagen er bagt, når du kan stikke en træpind (tandstik) ned i den og op igen, uden at der hænger ubagt dej ved.
  • Imens kagen bager laves topping.
  • Bland alle ingredienserne til topping sammen i en lille skål.
  • Efter afkøling af kagen, fordeles denne chokoladetopping jævnt over kagen.
  • Skær den i 16 stykker, opbevar i køleskabet – og nyd den.
Print Friendly, PDF & Email

Muffins med banan

Bananbrød – nu også bananmuffins – hvem elsker ikke det? Disse muffins er perfekte at lave med meget modne bananer. De er veganske, da de hverken indeholder æg eller mælkeprodukter. Der er hverken gået på kompromis med smag eller konsistens. De er søde, saftige og lette. Den allerbedste måde at bruge overmodne bananer på.

12 muffins
250 g banan (2-3 stk.)
260 g hvedemel eller sigtet speltmel*
2 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
100 g smagsneutral olie eller kokosolie (smeltet)
70 g kokossukker**
165 g mandelmælk (vand kan også bruges)
60 g græskarkerner (gem 20 g til drys)
50 g dadler eller abrikoser eller tranebær

  • Mos bananerne med en gaffel.
  • Bland mel, bagepulver og salt i en skål.
  • Rør bananer, olie, sukker og mandelmælk sammen i en anden skål.
  • Bland de tørre og våde ingredienser grundigt sammen.
  • Hak græskarkerner.
  • Hak dadler/abrikoser/tranebær og vend disse med græskarkerner i dejen.
  • Fordel dejen i muffinsforme og drys hver muffin med de ekstra græskarkerner.
  • Bag dem i ovnen i 20-25 minutter, indtil de er gyldne og en tandstik kan trækkes ud, uden dejen hænger fast.

*Brug evt. 100 g fuldkornsmel fx grahamsmel og 160 g hvedemel
**Du kan også anvende ahornsirup, hvidt sukker, rørsukker eller sirup i samme mængde.

Print Friendly, PDF & Email

P-tærte (hjemmelavet)

Carletti har som regel fornøjelse af at servere de lækre p-tærte i vores hjem. Men efter at have fundet denne helt utrolig nemme opskrift og med et smagsmæssigt fantastisk resultat må Carlettis version pensioneres. Originalt anvendes fransk nougat, peanuts og chokolade. I denne opskrift bruges skumfiduser, hvilket gør opskriften SÅ nem. Blandingen af saltede peanuts, chokolade og chewy skumfidus er vildt god, specielt efter de havde været en tur i køleskabet og blev knasende lækre. Alternativt til skumfiduserne i ministørrelse kan du købe den almindelige størrelse og klippe dem i mindre stykker.

15. stk.
100 g mørk chokolade
80 g saltede peanuts
35 g mini skumfiduser

  • Smelt chokoladen over vandbad.
  • Tilsæt peanuts og skumfiduser og rør rundt.
  • Fordel skefulde af herligheden på et stykke bagepapir.
  • Lad p-tærterne afkøle i køleskabet indtil chokoladen er stivnet.
  • Opbevar i lufttæt beholder i køleskabet. Læg bagepapir imellem hvert lag chokolade ved opbevaringen, så p-tærterne ikke klistrer sammen.

TIP: De kan opbevares i fryseren, så holder de muligvis lidt længere inden de bliver spist.

Print Friendly, PDF & Email

Rabarber- og havregrynsbar

Det er tid til rabarber, faktisk er de i sæson fra april til oktober. De kan bages, henkoges og fryses – de gør lykke mange steder. Foden er den sødeste del af rabarberne, så lad være med at skære den fra. Rens rabarberne og fjern toppen. De opbevares optimalt i en plastpose i køleskabet og kan holde i ca. 1 uge. Opskriften her minder lidt om en crumbletærte (tærte med smuldredej) med rabarber. De små søde barer er dog superfine at servere og velegnede at have med ”to go”. Opskriften er fra hjemmesiden Taste of Home.

16 stk.
2,5 dl rabarber i skiver, svarer til ca. 4 stængler rabarber
2,5 dl sukker
4 spsk. vand
1 tsk. citronsaft
1 spsk. majsstivelse eller kartoffelmel
2,5 dl havregryn, finvalsede
1,5 dl hvedemel
1 dl kokosmel
½ tsk. salt
80 g smør, smeltet

  • Bland rabarber, 1 dl sukker, 3 spsk. vand og citronsaft i en lille gryde.
  • Bring det i kog og lad det simre i 5 min., indtil massen er ensartet og rabarberne er mør.
  • Rør majsstivelse sammen med 1 spsk. vand og tilsæt det til rabarbermassen, lad det koge yderligere 2 min. Dette trick trykner rabarbermassen.
  • I en stor skål blandes havregryn, mel, kokosmel, salt og den resterede 1,5 dl sukker.
  • Smelt smørret og bland det i skålen med de tørre ingredienser og bland indtil du har en crumble (smuldredej).
  • Pres halvdelen af havregrynsmassen i et ca. 15×15 cm ovnfast fad med bagepapir.
  • Fordel rabarbermassen jævnt herover.
  • Fordel den resterende havregrynsmasse herover og press let med fingrene så overfladen er jævn.
  • Bages ved 180 grader i ca. 30 min. indtil kagen er gyldenbrun.
  • Afkøl og skær herefter i firkanter.
  • Opbevar disse barer i en tætsluttende beholder i køleskabet.
Print Friendly, PDF & Email

Chokolade- og mandelslik

Dette er et ægte chokoladehit. Helt fantastisk til den søde tand. Godt til eftermiddagskaffen eller fredagshyggen. Som værtindegave er disse små godter også perfekte. At lave chokolade og kondenseret mælk om til små herligheder kaldes også fudge – chokoladefudge, og der findes mange versioner på nettet. Herlighederne minder lidt om chokolade-karamel. Du kan nemt variere versionen ved at tilsættte appelsinskal, lakridspulver, frysetørret bær, andre nødder, tørret frugt, skumfiduser, stødt kanel eller kiks fx digestive. Som du ser kan du variere til præcis dine præferencer. Inspirationen til opskriften er fra Spisestuen.dk.

Ca. 60 stk.
1 dåse kondenseret mælk (ca. 400 g)
400 g mørk chokolade
50 g smør
100 g nødder, mandler (andre nødder kan også anvendes)

  • Start med at lave et vandbad: Sæt en gryde i kog med vand og stil en skål/gryde ovenpå den nederste gryde.
  • Sørg for at der ikke er luft, så der kommer damp op fra gryden.
  • Hak nødderne groft og bræk chokoladen i mindre stykker.
  • Bland kondenseret mælk, chokolade og smør i den øverste skål.
  • Lad det hele smelte godt sammen. 
Rør nu godt rundt i indholdet indtil det bliver en glat og ensartet konsistens.
  • Når massen er helt ensartet blander du de hakkede nødder ned i skålen.
  • 
Hæld det hele i en form på cirka 15×20 cm, som er beklædt med bagepapir.
  • 
Lad det stå koldt i 1-2 timer – eller til næste dag.
  • Skær chokoladen i mindre stykker fx firkanter.
  • Opbevares i køleskabet og holdbarheden er ca. 2 uger.
Print Friendly, PDF & Email

Citronmuffins

Påskemuffins er fyldt med citron, derfor er disse små sager helt perfekte i denne uge. Opskriften er uden æg, da det sagtens kan lade sig gøre at lave kage uden æg. Topping på muffins kan være helt simpel glasur af flormelis og vand, eller du kan lave en lækker frosting af smør og sukker. Påske betyder for mange danskere, at de besøger sommerhuset. Hvis der tilfældigvis ikke er en køkkenvægt i sommerhuset, er opskriften her helt genial, da den blot kræver et decilitermål. Inspirationen til opskriften kommer fra bloggen The Pretty Bee.

12 stk.
1 1/4 dl smeltet smør eller kokosolie
2,5 dl sukker
Skal og saft fra 1 økologisk citron
2,5 dl vand
3 3/4 dl hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt

  • Våde ingredienser blandes: Kokosolie, sukker, citronskal og -saft og vand.
  • Tørre ingredienser blandes i en anden skål: Hvedemel, bagepulver og salt.
  • Bland de tørre ingredienser i de våde ingredienser lige indtil alt er godt blandet.
  • Fordel dejen i muffinsforme.
  • Bag dem ved 180 grader i ca. 20 minutter, indtil de er let gyldne.
  • Lad dem køle af, og pynt evt. med din ønskede topping.
Print Friendly, PDF & Email

Karamelsnitter med chokolade

Wauw – Kiks, karamel og chokolade. Ja, det er en kanon kombination. Tankerne ledes hen imod twix. Kagen her er nem at bage og smager fortryllende godt, så godt at mundvandet løber i vand ved tanken om endnu et stykke. Du kan med fordel bage denne lækkerhed til afslutningen på en god middag, som en festkage eller til eftermiddagskaffen. Den vil med garanti vække begejstring. Opskriften er fra hjemmesiden Mad og Bolig.

20 stk. snitter
Mørdejsbund:
120 g smør
160 g hvedemel
50 g sukker

Karamelfyld:
200 g smør
120 g sukker
3 spsk. sirup
1 dåse kondenseret mælk (ca. 400 g)

Chokoladeovertræk:
100 g lys chokolade
50 g mørk chokolade

Mørdejsbund:
Beklæd en form (ca. 15×20 cm) eller en lille tærteform eller springform med bagepapir.
Kom smør, mel og sukker i en foodprocessor, og kør, til du får en sammenhangende masse.
Har du ingen foodprocessor, kan du smuldre smørret i mel og sukker med fingrene og samle det til en klump uden at ælte for meget.
Pres dejen ud i bageformen, og glat overfladen med bagsiden af en ske.
Bag mørdejsbunden i ovnen ved 180 grader i 25 minutter, til den er gylden.

Karamelfyld:
Bland smør, sukker, sirup og kondenseret mælk i en gryde, og varm langsomt op ved svag varme under omrøring, til sukkeret er smeltet.
Skru op, bring massen i kog, og lad den små koge i ca. 15 min. under konstant omrøring.
Massen skal være tyk, når karamellen er færdig. Sørg for, at den ikke brænder på!
Hæld karamelfyldet over mørdejsbunden i formen, og lad det køle af i køleskabet, til fyldet er blevet fast. Omkring 2-3 timer.

Chokoladeovertræk:
Smelt de 2 slags chokolade over vandbad.
Smør det jævnt ud over det stivnede karamelfyld.
Drys evt med pynt fx kokos, frysetørret hindbær eller spiseligt guldstøv.
Sæt kagen tilbage i køleskabet, til chokoladen er stivnet. Omkring 1-2 timer.
Skær kagen ud i smalle snitter med en skarp kniv.

Print Friendly, PDF & Email

Chokoladebrud

Ønsker du en ultranem og utrolig lækker chokolade er denne version et rigtig godt valg. Du bestemmer selv chokoladen, hvilken type og kakaoprocent. Hvad angår pynten på chokoladen er der også frit valg.

Mørk version
200 g mørk chokolade
2 tsk. frysetørret hindbær
1 spsk. kokosflager
Revet skal af 1/2 økologisk citron

Hvid version
200 g hvid chokolade
2 tsk. frysetørret solbær
20 g hasselnødder, hakket
Revet skal af 1/2 økologisk citron

  • Smelt chokoladen. Enten i mikroovnen, over vandbad eller i en chokoladesmelter.
  • Smør den smeltede chokolade ud på et stykke bagepapir. Chokoladen må gerne være ca. 2-3 mm tyk.
  • Drys det ønskede fyld på og lad chokoladen størkne, gerne i køleskabet.
  • Bræk chokolade i passende stykker og de er klar til servering.
Print Friendly, PDF & Email