ØKOLOGI

1.300 kr er så meget danskerne køber økologi for om året. 7-8 % af de fødevarer som bliver solgt i Danmark er økologiske – (højeste andel i den vestlige verden).

Det røde Ø-mærke er statskontrolleret, og hele 84 % af danskerne stoler på det røde Ø-mærke. Økologi betyder at “holde hus” på græsk. Økologi og økonomi hænger nøje sammen, fx at smide mad væk er uøkologisk og dårlig husførelse. 

Økologien begyndte i slutningen af 1970’erne. I 1987 blev kom der lovgivning omkring økologi, og i 1990’erne brød økologien virkelig igennem.

HAVREGRYN TOPPER
40,5 % af de havregryn, danskerne køber, er økologiske. Til sammenligning er salget af grøntsager ca. 14 %.

ØKOLOGISK OMLÆGNING AF GRYDERNE
Regeringens målsætning er at Danmark i 2020 har fordoblet sit økologiske areal. For at nå dette mål, skal offentlige måltider omlægges til økologi. Efter økologisk omlægning i København er 75 % af de offentlige måltider økologiske. Det gælder mad til børn, ældre og alle andre i kommunen. Det er værd at bemærke at dette resultat er nået, uden at byen har brugt flere penge på mad. Denne omlægning skaber større efterspørgsel på økologi. Aarhus og Odense er de næste byer, der skal omlægge måltiderne til økologiske.

Restaurenter, cafeer, kantiner, offentlige køkkener (steder hvor maden laves færdig) kan få et certificeret økologisk spisemærke. Mere end 500 spisesteder har Det Økologiske Spisemærke. Økologisk Landsforening har lavet en app, hvori du kan se de økologiske spisesteder i Danmark samt nyheder omkring økologi.

ØKOLOGI = ØKONOMI
1. Brug mindre kød (færre dage, mindre portioner), da kød er dyrt og miljøbelastende
2. Brug mere grønt – gerne som hovedingrediens
3. Brug flere gryn, bønner, korn og linser
4. Vælg mad efter sæson
5. Husk kartofler!
6. Bag brød og kager selv (det er billigere og smager bedre)
7. Hold hus = køb ind med omtanke
8. Stop madspil = der ligger penge i skraldespanden

MÆLK
Hver gang du køber økologisk mælk i stedet for konventionel, sparer du 200 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte. Økologisk mælk indeholder flere gavnlige fedtsyrer end anden mælk. Dette har et 2 år langt studie i England påvist, samtidig er forskellen størst om sommeren, hvor alle økologiske køer går på græs.

10 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE ØKOLOGISK

1. Du får mad uden rester af sprøjtegifte
2. Du får mad med mere smag
3. Maden har ikke været udsat for ioniserende (bakteriedræbende) bestråling
4. Økologiske dyr har bedre forhold
5. Økologi er godt for vores grundvand
6. Bevar en rig og ren natur – du sparer naturen for 90 slags giftmidler, som ikke-økologiske landmænd og gartnere bruger til at bekæmpe ukrudt, insekter og mikrosvampe.
7. Nej tak til gensplejset mad
8. Ø-mærket står for grundig kontrol, du kan stole på
9. Økologi er godt for ulande
10. Mad næsten uden tilsætningsstoffer; kun 49 er tilladt i økologiske varer, mens ca. 370 er godkendt til konventionelle varer. Farve- og sødestoffer er generelt ikke tilladt i økologiske varer.

KARTOFLEN…….
KONVENTIONEL
I gennemsnit sprøjtes hver kartoffel over 10 gange for at undgå bl.a. skimmelsvampe. Pesticidbelastningen pr. hektar for kartofler er 3 gange så stor som gennemsnittet for alle andre afgrøder (herunder korn og raps). På emballagen af nogle sprøjtegifte står der “sundhedsskadeligt” og “miljøfarligt”. Derudover mistænkes nogle pesticider for at være hormonforstyrrende. At sprøjte giver et højt udbytte af kartofler.

ØKOLOGISK
Sædskifte er nøgleordet, og den enkelte mark skal helst have 3-4 kartoffelfrie år, herved falder risikoen for jordboende sygdomme fx rodfiltsvamp. Udbyttet pr. hektar økomark lå i 2008-2011 mellem 42-70 % af det, som den konventionelle mark gav. Dermed koster økologiske kartofler mere end konventionelle kartofler.

GÆR 
Gær produceres ved at “fodre” gærcellerne, som efter tid opformerer sig. Økologisk gær indeholder flere gærstammer og flere mælkesyrebakterier (flere naturlige gærceller) end konventionel gær, der kun indeholder 1 enkelt hurtigt voksende gærstamme.

3 gode grunde til at vælge økologisk gær er smagen, sundheden og ønsket om et sundere miljø. Brødet får en anden smag, og du får ikke den velkendte “gærsmag eller -lugt” ved brug af økologisk gør, men nærmere en æblecider-agtig smag, grundet produktionsformen.

KONVENTIONEL GÆR
Konventionel gær “fodres” med melasse fra sukkerroer. Denne type gær inderholder: Melasse, ammoniak, ammoniumsalte, syre, syntetiske vitaminer, uorganiske salte, syntetisk antiskummemiddel. Spildevandet herfra er svær at nedbryde, og kan ikke genanvendes, grundet brugen af forskellige kemikalier, derfor bliver vandet renset 2 gange.

ØKOLOGISK GÆR
Økologisk gær produceres på økologisk korn (hvede). Denne type gær indeholder økologisk korn og økologisk solsikkeolie. Spildevandet herfra er nemmere at nedbryde og direkte genanvendeligt. Resterne ved gærproduktionen genanvendes fx til økologisk surdej.

Økologisk gær doseres som konventionel gær, men kræver lidt højere temperatur under hævningen – gerne mellem 26-28 grader. Ved lavere temperatur forventes det, at den økologisk gær er lidt langsommere, og derfor kræver lidt længere hævetid, så lad gerne dejen hæve 1/2 time længere end opskriften angiver. Et andet alternativ er at sætte gærmængden lidt op, jeg vil dog anbefale at forlænge hævetiden, da det giver det bedste resultat.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar