Tag-arkiv: fastelavnsbolle

Blåbærbrød

Brød med smag – mums! Lækre runde kardemommebasser med blåbær og nødder. De kan bruges i stedet for kage til eftermiddagsstunden. Endda til fastelavn kan de bruges, som en anderledes fastelavnsbolle. Du kan bruge alle slags nødder som drys. Det er også meget lækkert, hvis du river marcipan over brøddene i stedet for nødder.

10 brød
150 g smør
5 dl mælk
25 g gær
1,5 dl sukker
2 spsk. kardemomme
13 dl hvedemel
1 tsk. salt
1 pose frosne blåbær
1 æg
100 g hasselnødder

  • Smelt smørret i en lille kasserolle.
  • Tilsæt mælk og rør gæren i, når temperaturen er til det – lillefinger varmt.
  • Hæld det over i en stor skål. Tilsæt sukker, kardemomme, salt og mel lidt efter lidt.
  • Dejen skal være lækker og lidt blød.
  • Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
  • Del dejen i 10 stykker og tryk dem flade og runde.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Fordel frosne blåbær på brøddene og tryk dem let ned i dejen.
  • Pensl brøddene med et sammenpisket æg.
  • Hak nødderne og fordel på brøddene.
  • Bages ved 175 grader i 15-20 min.