Tag-arkiv: hytteost

Omelet med spinat og hytteost

Omelet er et hit. Denne opskrift passer til mange forskellige anledninger: buffet, brunch, pålæg på rugbrød, frokost, aftensmad, picnic, påskebord og mange andre ting. Opskriften er fra bogen Forrygende Frokost af Sonja Bock og Trine Hahnemann.

1 tærtefad
2 stk. porrer
300 g frossen hel eller hakket spinat
1 spsk. olie
6 æg
250 g hytteost
75 g parmesan (eller anden ost, fx emmentaler)
Salt og peber

  • Skær porrerne i tynde skiver. Steg dem i olie sammen med spinaten.
  • Lad det køle af.
  • Pisk æggene sammen og pisk hytteosten i.
  • Rør parmesan i sammen med den afkølede porrer- og spinatblanding samt salt og peber.
  • Kom massen i et tærtefad beklædt med bagepapir.
  • Bages ved 175 grader i ca. 30-40 min.
  • Tag omeletten ud og lad den køle af.
  • Skær den i trekanter og anret.
  • Den kan spises både lun og kold.

Tærte med asparges

Asparges er en af de første grøntsager, som kommer i foråret. Først kommer de udenlandske og senere de danske. Asparges regnes med rette for at være en af de fineste grøntsager. Både hvide og grønne.

Denne aspargestærte er lavet som denne broccolitærte. Rens og knæk aspargesene, hvor de naturligt knækker. Kog dem i letsaltet vand i 4 min. Du kan nemt udskifte grøntsagerne i tærten med andre grøntsager i sæson. Osten (emmentaleren) kan også fint erstattes med hytteost i fyldet.