Tag-arkiv: pandekager

Chokoladepandekager med hindbær

Jeg ELSKER pandekager, og en chokoladeversion er bestemt værd at prøve. Jeg tilsætter ikke sukker til mine pandekager, da jeg hellere vil kunne styre mængden at sukker/sirup, som jeg kommer oven på pandekagerne, når de er færdigbagt.

10 stk. pandekager
200 g hvedemel
3 spsk. kakaopulver
2 spsk. frysetørret hindbær
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. citronsaft eller eddike
4-5 dl vand, sojamælk eller anden mælk

  • Bland mel, kakaopulver, hindbær og bagepulver sammen. Tilsæt citronsaft.
  • Mælken tilsættes lidt efter lidt og der røres til en ensartet tynd pandekagemasse uden klumper.
  • Steg pandekagerne helt tynde i olie på en varm pande på begge sider.
  • Spis pandekagerne med dit favoritfyld fx hindbærsovs, revet mørk chokolade og sirup

Pandekager med banan

Her er en opskrift på pandekager uden æg, hvor banan er brugt som erstatning for æg.

8 pandekager
100 g banan (1 stk.)
200 g speltmel eller hvedemel
1 spsk. honning
1 tsk. citronsaft
1 tsk. olie
4 dl danskvand eller almindelig vand

  • Mos bananen med en gaffel.
  • Pisk banan, mel, honning, citronsaft og olie.
  • Tilsæt danskvand lidt efter lidt og pisk indtil du har en passende konsistens uden klumper.
  • Steg pandekagerne på en varm pande med dit ønskede fedtstof.
  • Server med dit ønskede fyld.