Tag-arkiv: rester

Sund risifrutti – hjemmelavet

Hjemmelavet risifrutti er fantastisk restemad. Har du en lille portion ris, speltkerner, bulgur, quinoa eller andet så kan du nemt lave en portion risifrutti på den supersunde måde.

4 portioner
1 dl kogt ris, speltkerner, bulgur, quinoa ect. (risengrødsrester kan også bruges)
1,5 dl skyr (eller andet surmælksprodukt)
1 tsk. sukker eller flormelis (kan udelades)
1/4 tsk. vaniljepulver
Topping: 2 dl bær, frosne (kogt kort op) eller frisk frugt

  • Bland alle 4 ingredienser sammen og smag til.
  • Pynt med din ønskede topping.

Omelet i ovn med kartofler

Kartoflen kom til Danmark i 1719, og stammer oprindeligt fra Sydamerika. Danskerne spiser gennemsnitligt 60 kg kartofler om året, hvilket er halvt så mange som i 1950. Jeg vil gerne slå et slag for kartoflen – og at denne skal tilbage i køkkenet. Sammenligner du kartoflen med pasta og ris, så indeholder kartoflen færrest kalorier, og har størst indhold af vitaminer og mineraler, særligt C-vitamin er kartoflen en god kilde til. Det folk som spiser flest kartofler er hviderusserne, som gennemsnitligt spiser 175 kg kartofler om året.

Denne omelet er fantastisk som restemad. Har du kogt for mange kartofler og andre grøntsager, kan du anvende dem i denne omelet, og du har forvandlet kedelige rester til fabelagtig mad. Server omeletten med en valgfri salat.

1 tærtefad
1 stk. sød kartoffel (kan erstattes af 3 gulerødder)
4-5 stk. alm. kartofler
4 æg
1 dl mælk
3/4 tsk. karry
1/4 tsk. paprika
Salt og peber

  • Rens kartoflerne – bevar gerne skrællen. Skær dem i mundrette tern.
  • Kog kartoflerne møre i ca. 10 min.
  • Bland æg, mælk, karry, paprika, salt og peber med de kogte kartofler.
  • Smør et tærtefad med lidt olie.
  • Hæld omeletten i tærtefadet og bag ved 200 grader i 30 min.

Klatkager med kanel

En rest grød kan bruges til blandt andet klatkager – eller som et element i en brøddej, som bidrager med saftighed til brødet. Her har jeg lavet en grød af boghvedegryn og bygflager. Du kan også anvende havregrød eller risengrød til disse klatkager.

Ca. 14 stk.
500 g grød (tyk grød, skal ikke være for blød og flydende).
2 æg
1 tsk. kanel eller kardemomme

  • Bland alle ingredienserne sammen til massen er ensartet.
  • Steg i klatter på en varm pande i olie eller oliemargarine.
  • Server med frisk frugt, nødder og sirup.