Tag-arkiv: sundt bananbrød

Bananbrød med chiafrø

Dette bananbrød er utrolig saftigt og fyldt med smag og gode sunde sager. Brødet er både glutenfrit, sukkerfrit og mælkefrit. Du kan dog fint tilsætte 1 dl hvedemel til dette brød, hvis du ønsker det. Dette vil nemlig gøre brødet mindre porøst, da hvedemelet vil holde sammen på brødet. Bager du efter opskriften herunder vil du med garanti også få stor succes.

1 brød
300 g banan, gerne meget moden
3 æg
4 spsk. kokosolie eller andet fedtstof
2 spsk. honning
2 tsk. bagepulver
70 g kokosmel
25 g chiafrø
1 håndfuld kokosflager

  • Banan, æg, fedtstof, honning og bagepulver kommes i en foodprocessor eller blender.
  • Blend til en ensartet masse.
  • Tilsæt kokosmel og chiafrø og blend igen.
  • Hæld dejen i en smurt brødform, ca. 23×10 cm (du kan også bruge bagepapir i brødformen).
  • Drys med kokosflager.
  • Bag brødet ved 175 grader i ca. 45-50 min.
  • Afkøles inden den serveres.

Bananbrød med blåbær

Her er et supersundt fuldkornsbrød sødet med banan. Det passer fortrinligt til morgenmad og brunch, men er også skønt i madpakken, om eftermiddagen og til aftenkaffen. Nemheden er i top, da brødet er bagt med bagepulver og natron, så der er ingen hævetid. Du kan forme brødet som du ønsker: i muffinsforme, som et stort brød eller i små rugbrødsforme, som på billedet. Denne opskrift er også helt fantastisk til at bruge overmodne bananer på, som ellers ikke er meget værd.

12 små rugbrødsforme eller 1 stor rugbrødsform
125 g fuldkornshvedemel eller grahamsmel
100 g hvedemel
50 g havregryn
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
1/2 tsk. salt
2 æg
1 spsk. rapsolie
2 spsk. skyr/yoghurt
4 meget modne bananer
250 g blåbær, frosne

  • Forvarm ovnen til 175 grader.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Pisk æg og olie godt sammen. Tilsæt skyr.
  • Mos bananerne med en gaffel og bland dem i æggemassen.
  • Vend æggemassen i melblandingen og tilsæt de frosne blåbær.
  • Pas på ikke at overblande – så alt bliver blåt.
  • Dejen fyldes i forme.
  • Muffinsforme bages i 20 min.
  • Små rugbrødsforme bages i 30 min.
  • En stor rugbrødsform bages i 1 time.