MADRESTER


Så godt som alle madrester kan genanvendes i nye retter. Dog er det ikke altid nemt at finde ud af hvad resterne skal bruges til. Med listen herunder er det forsøgt at beskrive hvilke madrester, som kan anvendes til hvilke nye retter.


Chokolade – Smelt chokoladen og smør den ud på bagepapir. Drys med en af følgende drysvarianter og sæt pladen på køl i 30 min. Herefter knækkes chokoladen i mindre stykker og opbevares i køleskabet i en lufttæt beholder. 1. variant = mørk chokolade, tørrede abrikoser og kokosflager. 2. variant = mælke chokolade, peanut og rosiner. 3. variant = hvid chokolade, tranebær og birkes.

Grød – Kan bruges til klatkager. Prøv klatkager med kokos, klatkager med kanel eller klatkager med quinoa. Du kan også bruge grød i hjemmebagt brød/boller. Du kan også lave grødknækbrød, hvor grøden smøres ud på bagepapir i tyndt lag. Drys evt. med lidt kanel. Bages ved 200 grader til du får en sprød skorpe.

Kartofler – Kan bruges som ingrediens i frikadeller fx torskerognsfrikadeller eller falafel eller kartoffelpandekager. Du kan også mose kartoflerne og tilsætte dem til dit hjemmebagt brød.

Kød – Kan bruges som pålæg på brød, i sandwich eller wrap. Kan også bruges som topping på pizza eller i tærtefyld.

Kødsovs – Kan bruges som pandekagefyld til madpandekager, til lasagne, på pizza eller i tærte.

Ost – Osteskorpen fra parmesan kan koges med i suppe. Denne skorpe giver umamismag til suppen. Rester af ost kan bruges til en dressing ved at blande osten med olie og eddike.

Pasta – Ovnret med pasta, omelet med pasta. Du kan lave en pastasalat med pesto og grøntsager til madpakken.

Ris – Kan bruges som stegte ris på pande med grøntsager samt krydderier og 1 æg udrørt heri. Risifrutti. Kogte ris kan fryses i fryseposer, når du få i fremtiden har brug for ris i en fart hælder du blot kogende vand over.

Rugbrød – Kan bruges til at lave croutoner, øllebrød, rugbrødsstænger i ovn med krydderier, rasp m.m.

Råkost – Kan bruges i bagværk eller i kødsovsen. Du kan også tilsætte æg og mel og stege grøntsagsfrikadeller.

Suppe – Kan bruges til sovs, i risotto, i stedet for bouillon.


 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar